Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Benfica vandt det portugisiske fodboldmesterskab - Liga Sagres i Portugal 2009/2010

Gaderne i Lissabon og omegn genlød den 9. maj 2010 af glade Benfica fans, som i biler kørte hujende rundt med åbne viduer og tudende horn.

Benfica sejrer foran Braga
Indtil sidste kamp (nummer 30) i 2009/2010 sæsonen i den portugisiske fornemste række var der spænding om resultatet.

Benfica skulle som minimum have et uafgjort mod klubben Rio Ave fra byen Vila do Conde i Nordportugal.

Kampen endte 2-1 til Benfica, og Braga’s uafgjorte resultat 1-1 mod Nacional fra Madeira var derfor uden betydning.

For Benfica var Oscar Cardozo den ubestridte stjerne som målscorer på begge Benfica mål. Det var første gang i 5 år at SL Benfica sikrede sig trofæet som portugisiske mestre.

26-årige Oscar Cardozo fra Paraguay blev turneringens topscorer for Benfica med 26 mål.

Benfica og Braga kvalificeet til Champions League 2010/2011
Braga har dog ingen grund til at ærge sig.

Med 2. pladsen i Liga Sagres sikrede klubben fra Nordportugal sig en værdifuld plads i Champions League turneringen sammen med Benfica.

Det er det bedste resultat nogen sinde for fodboldbyen Braga.

Porto i krise – Sporting tabt af felstet
FC Porto endte på 3. pladsen i 2009/2010 kampen om det portugisiske mesterskab.

Det er højst usædvanligt at FC Porto ikke automatisk kvalificerer sig til Champions League. Faktisk skal man helt tilbage til år 2001/2002 turneringen for at finde Porto på en tredjeplads i den portugisiske liga. I de sidste 20 år er det inklusiv sæsonen 2009/2010 kun sket 3 gange.

For Sporting Lissabon er klubbens 4. plads en lille forbedring i forhold til den katastrofale 5. plads i 2008/2009 sæsonen i Portugal.

FC Porto og Sporting Lissabon spiller i Europa League 2010/2011.

Resultat af den portugisiske Sagres Liga 2009/2010
Herunder det samlede resultat:

  1. SL Benfica 77 point - kvalificeret til Champions League
  2. Sporting Braga 71 point – kvalificeret til Champions League
  3. FC Porto 68 point - kvalificeret til Europa League
  4. Sporting 48 point - kvalificeret til Europa League
  5. Maritimo 41 point
  6. Guimarães 41 point
  7. Nacional 39 point
  8. Naval 36 point
  9. U. Leiria 35 point
  10. P. Ferreira 35 point
  11. Académica 33 point
  12. Rio Ave 31 point
  13. Olhanense 29 point
  14. V. Setúbal 25 point
  15. Belenenses 23 point
  16. Leixões 21 point

Belemenses og Leixões rykker ned.

Herunder festligholdelse af sejr i bedste portugisisk stil:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer