Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals VM træningskamp mod Kap Verde 0-0 – se Cristiano Ronaldo som håndboldspiller

Portugals træningskamp mod ø-nationen Kap Verde blev en kedelig 0-0 affære.

Kampen blev spillet i byen Covilhã, som ligger tæt på Serra da Estrela bjergene i det centrale Portugal.

Hånd fra Cristiano Ronaldo
Portugals landshold er i maj 2010 nummer 3 på FIFA verdensranglisten i fodbold, og selv i en træningskamp skulle man formode at Kap Verde på plads nr. 117 måtte være let at besejre.

Sådan gik det ikke. Spillere og træner for et frustreret, men dog positivt portugisisk landshold måtte stille op til interviews efter kampen med meget påtagede smil.

Som et tegn på den stigende frustration tog Cristiano Ronaldo i 2. halvleg i bedste Maradona-stil hånden til hjælp på en høj bold foran mål. Dette forsøg, som blev takseret til et gult kort, ramte dog overliggeren.

Portugals træningskampe inden VM
Den portugisiske landsholdstrup har to træningskampe tilbage til at forbedre formen i.

Den 1. juni går det løs mod Cameroun ligeledes i Covilhã, og Portugal møder den tidligere koloni Mozambique d. 8. juni i Johannesburg inden VM starter i Sydafrika d. 11. juni.

Portugals kampe i VM slutrunden i Sydafrika
Til VM i Sydafrika har Portugal følgende kampe på programmet i VM gruppe G:

  • 15 juni – Elfenbenskysten-Portugal (med ny træner Sven Göran-Eriksson for Elfenbenskysten)
  • 21 juni – Portugal-Nordkorea (Korea DPR)
  • 25 juni – Portugal-Brasilien

Se også: VM grupper og kampplan i Sydafrika.

Herunder sammendrag fra kampen Portugal-Kap Verde inklusiv Cristinao Ronaldos håndboldspil foran mål (ca. 1:40 inde i video’en):



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer