Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Varmeste juli i Portugal siden år 1931

Juli 2010 slog varmerekord i Portugal.

I de sidste 79 år har højeste gennemsnitstemperatur i fastlands-Portugal ikke været højere end i juli 2010.

Gennemsnits-temperaturen (baseret på højeste temperatur målt per dag) blev i juli 2010 målt til 31,75 grader.

Nogen steder i det indre Portugal blev der enkelte dage målt temperaturer over 42 grader.

Generelt var juli 2010 middel-dagtemperatur 24,2 grader i Portugal. Hvis man sammenligner med juli måned i perioden 1971-2000 som reference, er det ca. 3 grader over normalen.

Se også: Vejret i Lissabon.

Masser af vand i vinteren 2009-2010
Det var også ekstremt tørt i juli med gennemsnitlig nedbør på kun 1,3 millimeter i fastlands-Portugal. Normalen er op mod 14 milimeter regn i juli.

Til gengæld var vinterperioden 2009-2010 særdeles regnfuld.

Vinteren i Portugal 2009-2010 var faktisk den mest regnfulde siden år 1870.

På Madeira var vinteren den mest regnfulde siden man begyndte at indsamle data i år 1865.

Brændvæsenet i Portugal havde travleste juli siden 2005
Den varme sommer har også haft indflydelse på antallet af brande.

Godt 5.500 brande blev registreret i juli måned i Portugal, og selv om mange var små, var antallet af brande 3 gange så højt som i juli 2009, der til gengæld var en relativ stille måned for brandmændene.

Også i august 2010 antændes der i det tørre og meget varme klima mange brande.

Lørdag d. 7. august blev der ifølge nyhedskanalen SIC registreret 477 brande af forskellig beskaffenhed (herunder heldigvis mange små ubetydelige) i Portugal.

Man kan se, hvorledes den øjeblikkelige situation ser ud på ANPC hjemmesiden fra Portugals brandmyndigheder (også på engelsk).

Se også: Opdatering på skovbrande i Portugal i august 2010.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer