Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals fokus på udvikling af vedvarende energi emne for stor artikel i The New York Times

Den amerikanske avis The New York Times bragte d. 9. august 2010 en omfattende artikel om Portugals anstrengelser for at udvikle sin energi-sektor til at satse på vedvarende energi.

Portugal langt foran USA på energiområdet
Baggrunden for artiklen ‘Portugal Gives Itself a Clean-Energy Makeover’, hvor Portugal fremhæves som foregangsland, er Obama-administrationens besvær med at få de amerikanske energiselskaber til at trække i samme retning.

Artiklen er en del af serien ‘Beyond Fossil Fuels’ i The New York Times og har undertitlen ‘Lessons from Europe’.

The Times (The New York Times) går for at være de intellektuelle New York'eres foretrukne avis og er dermed måske en anelse mere liberal end de fleste andre store amerikanske aviser.

Efter Wall Street Journal og USA Today er The Times den 3. største trykte avis i USA målt på oplag. 

45% af elforbruget fra vedvarende kilder i Portugal
I artiklen fremgår det blandt andet at Portugal i år 2010 vil nå op på at dække 45% af sit elektricitetsforbrug ved hjælp af vedvarende energi.

Præsident Obama har som mål at 20-25% af elektricitetsforbruget i USA skal komme fra vedvarende kilder i år 2025.

Blandt årsagerne til den store forskel er at Obamas regering har meget mindre at skulle have sagt i forhold til energi-prioriteringen i de enkelte stater i USA.

I visse stater produceres der eksempelvis kul eller olie og her er man ofte mindre interesserede i at overgå til vedvarende energi.

Danmark fremhævet i The New York Times
Også Danmark er nævnt i artiklen som ét af de europæiske lande, som er tæt forbundet med andre landes elnet – eksempelvis Norges, for at kunne udnytte vandkraften i Norge, når der er overskud af den.

For Portugals vedkommende er man endnu ikke så kraftigt forbundet med udlandet, selvom der dog er bygget forbindelser til Spanien.

Se den omfattende og informative artikel om vedvarende energi i Portugal på The New York Times

Relaterede artikler:
Portugals vedvarende energi (artikel-oversigt - opdateres løbende)



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer