Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Paulo Bento ny landstræner for Portugal

Den 41-årige portugiser Paulo Bento overtager ansvaret for Portugals fodboldlandshold, skriver nyhedsbureauet AFP.

Paulo Bento er født i Lissabon og har i to perioder i årene 2004-2005 og 2005-2009 været træner for Sporting Lissabon.

Paulo Bento’s træner-karriere
Bento’s trænerkarriere i Sporting, som han selv spillede for i fire år indtil 2004, var succesfuld.

Specielt i den portugisiske liga havde han succes med at føre Sporting til sejre over såvel FC Porto som ærkerivalerne fra Benfica i Lissabon.

De mange vigtige sejre gav Bento tilnavnet ‘Papa-Taças’, hvor Papa står for far/mester og Taças er det portugisiske over for cups eller mesterskaber.

Det lykkedes også for Paulo Bento at kvalificere Sporting til Champions League i 2008. Her løb holdet dog ind i en pinligt afklapsning med den totale målscore 1-12 i to kampe mod Bayern München i den såkalte ‘round of 16’, men ret beset var det godt klaret af Sporting at gå videre fra gruppespillet.

I 2009 spillede Sporting 1-1 hjemme mod Ventspils fra Letland i Europa League gruppespillet, og dette magre resultat fik presset til at stige så meget at Paulo Bento trådte tilbage. Sporting endte dog med at vinde sin gruppe i Europa Leaguen.

Fakta om Paulo Bento
Paulo er en udpræget forsvars-ekspert (han var selv defensiv midtbanespiller) og han har desuden et godt forhold til mange af de nuværende landsholdsspilere.

Der er i Portugal gjort en del grin med Bento's relativt 'stille' facon. Han bliver sjældent ophidset.

Bento har desuden fået kritik af at satse på 'kedeligt' spil. Det er blandt andet derfor at relativt få dårlige resultater var nok til at tvinge ham til at opsige sit job hos Sporting.  

Paulo Bento ses af mange fordboldeksperter i Portugal som en overgangsfigur og får kontrakt til og med år 2012 dvs. inklusiv EM 2012.

Første opgave er EM kvalifikations-kampen den 8. oktober i Porto i Nordportugal mod det danske landshold. Fire dage senere gælder det Island på udebane.

Se også: Stilling i EM kvalifikationen .   

Mourinho utilfreds med Real Madrids ledelse
På rygtestadiet forlyder det at José Mourinho ikke er tilfreds med Real Madrids ledelse, som har forbudt ham at træde til som midlertidig træner for det portugisiske landshold.

Mourinho mener at han alligevel ikke har noget at lave i de 9 dage, hvor der spilles landskampe.

Udaftil har Mourinho dog udtalt at det er Real Madrid ledelsens ret at bestemme, hvad han må lave.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer