Skoleskibet Danmark anløber Lissabon om få dage, hvor hun vil overvintre.
Besøg Skoleskibet Danmark
I forbindelse med ankomsten til Lissabon vil der være ‘åbent skib’ arrangement på skoleskibet to eftermiddage den 2. og 3. oktober (lørdag-søndag) i tidrummet 14-16 begge dage.
Man finder Skoleskibet Danmark i Lissabon ved Alcântara kajen (containerhavnen) ikke så langt fra underholdningsområdet Docas. Den tremastede fuldrigger vil ikke være til at overse, men ligger dog ovre bag bygninger/containere i industrihavnen.
Se også artiklen: Skoleskibet ankommer til Lissabon.
Billede Skoleskibet Danmark
Sådan er livet på et skoleskib
Skoleskibet Danmark er en del af en moderne dansk uddannelsesinstitution med base i Frederikshavn.
Driften af skibet blev i 2003 overdraget fra Søfartsstyrelsen til Frederikshavns søfartsskoler, som herefter er blevet til MARTEC.
Der har altid været stor fokus på søfart og skibe i Frederikshavn, hvor man også stadig har en flådestation. Her har blandt andet Kongeskibet Dannebrog hjemme, som i september 2008 kunne ses i Cascais i Portugal.
På MARTEC i Frederikshavn kan man blandt andet uddanne sig til:
- maskinmester
- skibsmaskinist
- skibsmekaniker
- skibsassistent
- HF uddannelse inden for søfart
HF-søfart er en HF gymnasial uddannelse, som udover at give adgang til alle videregående uddannelser, specielt er møntet på dem, som gerne vil fortsætte på maskinmester og skibsofficer-uddannelsen.
Et togt med skoleskibet indgår i undervisningen, hvilket er meget usædvanligt for et HF-forløb. Se mere på MARTEC hjemmesiden.
Man kan læse mere om Skoleskibet Danmark på www.skoleskibetdanmark.dk .
For at markedsføre uddannelserne på MARTEC i Frederikshavn er der produceret et antal video-spots - ikke mindst for at rydde lidt ud i gamle fordomme om livet på et skoleskib: