Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






DocLisboa filmfestival i Lissabon 14-24 oktober 2010 – se dokumentar om Jørgen Leth

Dokumentar-film festivallen DocLisboa 2010 åbner med en film om den verdensberømte forfatter José Saramago, som døde i juni 2010 i en alder af 87 år.

Filmen hedder “José & Pilar” og beskriver forholdet mellem José Saramago og hans spanske kone Pilar del Rio. Den er instrueret af Miguel Gonçalves Mendes.

Jørgen Leth på DocLisboa
Den danske instruktør, forfatter og kommentator Jørgen Leth, som i mange år har boet på Haiti, portræteres på den portugisiske filmfestival.

Dokumentaren “27 Scenes about Jørgen Leth” vises den 17. oktober i São Jorge biografen kl. 17 og desuden den 20. oktober i Cinema City Classic Alvalade kl. 18.15.

Jørgen Leth blev berømt allerede i 1967 med kortfilmen "Det Perfekte Menneske".

Filmen om Jørgen Leth er instrueret af Amir Labaki. Se mere om dokumentarfilmen på IMDB.

Den 18. oktober giver mesteren selv en MasterClass (foredrag) i Lissabon. Man kan tilmelde sig til deltagelse på Doc Lisboa's hjemmeside.

Også danske Michael Madsen er repræsenteret på DocLisboa med dokumentarfilmen "Into Eternity"

Herunder trailer til “27 Scenes About Jørgen Leth”:

 

Se det øvrige omfattende program af dokumentarfilm på filmfestivallen DocLisboas hjemmeside.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer