PGA golfturneringen Portugals Masters spilles på Victoria banen i Vilamoura 14-17 oktober 2010.
Se stilling (live leaderboard) i Portugal Masters 2010 på PGA hjemmesiden.
Golf i Portugal
Estoril Open, Portugal Masters og Madeira Islands Open turneringerne er alle del af den årlige PGA European Tour.
Golf er populært at spille i Portugal, som efterhånden har over 80 baner at vælge imellem - mange af dem af meget høj klasse.
Der er endnu ikke så mange portugisere, som spiller golf. Til gengæld flokkes udenlandske golfenthusiaster ikke mindst fra Nordeuropa til Portugal for at spille golf hele året i det meget milde klima.
Se også: Portugal golfrejser til Lissabonkysten.
Skandinavisk dominans på førstedagen 14. oktober
De to svenske golfspillere Robert Carlsson og Johan Edfors lagde sig i spidsen med 8 slag under par efterfulgt af hollænderen Maarten Lafaber og med endnu en svensker samt en finne på de efterfølgende pladser.
Anders Hansen var bedste dansker efter første runde på en delt 23. plads 4 slag under par.
De øvrige danske spillere Thomas Bjørn, Jeppe Huldahl, Søren Hansen og Søren Kjeldsen var alle uheldige og endte relativt langt nede i rækken efter første runde.
Særligt galt gik det for Thomas Bjørn, som mistede 44 pladser på torsdagens sidste hul og endte på en delt 67. plads et enkelt slag under par 72. Årsagen var en trippelbogey dvs. 7 slag.
Se også: Profil af danske deltagere i Portugal Masters.
Stilling fredag 15. oktober i Portugal Masters 2010
Ved middagstid fredag havde Søren Kjeldsen ved stabilt spil avanceret til en delt 13. plads og lå 3 slag under par. Kjeldsen manglede kl. 11.45 at gå de sidste 8 huller.
Klokken 13.50 portugisisk tid var Søren Kjeldsen færdig med sin runde, som endte et særdeles godt resultat 5 slag under par. Det bragte ham op på en delt 3. plads, men der er stadig mange spillere med chance for at spille sig foran.
Søren Kjeldsen har efter 2. dagen en placering som nummer 11 (delt 11. plads).
Portugiseren José-Felipe Lima er overraskende på en delt 3. plads i den samlede stilling i Portugal Masters.
Alle 5 danskere klarer med den nuværende stilling cuttet.
Thomas Bjørn var næstbedste dansker på andendagen på en delt 37 plads.
16. oktober resultater af Portugal Masters
Jeppe Huldahl gik en forrygende runde på tredjedagen i Portugals Masters i Vilamoura.
Med 12 birdies gik Huldahl banen i 11 slag under par og tangerede dermed Europa Tour rekorden i antal birdies.
Resultatet bragte Huldahl op på en delt andenplads efter spanieren Pablo Martin. Se nyhedsartikel om Jeppe Huldahl på Europa Tour'ens hjemmeside.
Thomas Bjørn er næstbedste dansker på en delt 15. plads inden søndagens afgørende runde.
17. oktober - Sidste dag i Portugal Masters 2010
Jeppe Huldahl fik ikke afsluttet Portugal Masters 2010 med et tilnærmelsesvis så godt resultat, som ventet efter lørdagens runde.
Det blev kun til en delt 22. plads til den unge dansker efter at han have været helt oppe på en delt andenplads i løbet af søndagen.
Bedste dansker blev Thomas Bjørn med en delt 17. plads.
Søren Kjeldsen sluttede som Jeppe Huldahl på plads nr. 22.
Anders Hansen sluttede langt nede som nummer 27, og Søren Hansen blev nummer 36.