Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Korruption i Portugal – marginalt mindre portugisisk korruption i 2010 ifølge Transparency International

Transparency International udgiver hvert år en rapport over verdens landes korruption.

Samtidig udarbejder organisationen et index, der måler de enkelte landes niveau for korruption.

Mere korruption i Danmark og i Europa
Danmark har i flere år været i den absolutte front på området med et korruptionsindex tæt på det maksimale 10 (for ingen korruption).

I 2010 udgaven af Transperancy Internationals korruptionsindex er Danmark fortsat førende, men udviser dog betydelig mere korruption med index 9,3 i 2010 i forhold til for 10 år siden, hvor Danmark ifølge Tranperancy International havde et korruptionsindex på 9,8 (i år 2000 undersøgelsen).

At Danmark ikke er faldet ned i rækken skyldes at udviklingen har været mere eller mindre den samme i mange sammenlignelige lande.

Mere korruption i Portugal
I Portugal er korruptionsindekset 6,0 i 2010, hvilket er marginalt bedre end i 2009, hvor det lå på 5,8. Den lille forbedring giver Portugal en 32. plads blandt verdens lande. Danmark er i 2010 undersøgelsen nummer 1.

Portugal har dog tabt terræn i bekæmpelse af korruption, idet landet i eksempelvis år 2000 lå på et korruptionsindeks på 6,4 – i øvrigt på linje med Japan på en delt 23. plads i verden i år 2000.

Japan har i øvrigt på trods af økonomisk krise forbedret sin position betragteligt over 10 år til korruptions-index 7,8 i 2010 og en samlet 17. plads.

I Portugal har der især været fokus på byggetilladelser, hvor rige portugisiske familier og store virksomheder er blevet afsløret i at have sikret sig betydelige fordele ved hjælp af korruption.

Grækenland korrupt
Grækenland, Rumænien, Bulgarien og Italien er iblandt de mest korrupte lande i Europa.

Landet Grækenland anses af Transparency International for så korrupt at både Columbia og Kina rangerer på linje med Grækenlands bekymrende korruptionsindex 3,5.

4-4-2 systemet i Grækenland
I Grækenland spiller den rigeste del af befolkningen populært sagt efter 4-4-2 systemet.

Ud af hver beregnet skatte-euro til betaling går 4 euro i korruption til en embedsmand, 4 euro beholdes (uberettiget) af borgeren og de resterende 2 euro bliver modvilligt betalt i skat. 

Se mere i skræmmende, men ganske underholdende artikel om omfattende korruption i Grækenland i Børsen fra 16. april 2010.

Se mere på Transparency International.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer