Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Den kinesiske præsident Hu Jintao kommer på statsbesøg i Portugal 6-7 november 2010

Portugal får fint besøg, når premierminister José Sócrates den 6. november tager imod Kinas præsident Hu Jintao.

En kinesisk leder med erfaring
Den kinesiske leder er som mange andre kinesiske politiske topfolk uddannet ingeniør, hvilket er en prestigefuld uddannelse i det kommunistiske Kina.

Hu Jintau har været medlem af kommunistpartiet siden 1964 og har et særdeles godt kontaktnet.

Efter blandt andet at have været guvernør i Guizhou og senere i Tibet i perioden 1989-1990, kom han til hovedstaden Beijing (Peking).

Nogen Kina-eksperter mener at det var Hu Jintau’s effektive, hårdhændede og succesfulde kontrol af et oprør i Tibet, som fik ham ind i ‘varmen’ hos de daværende magthavere i Kina’s hovedstad – herunder hos den daværende stærke mand i kinesisk politik Deng Xiaopeng. Officielt udviklede Hu Jintao ‘højdesyge’ i Tibet og blev derfor forflytttet til Beijing – se mere på siden Kinablog.dk .

Efter ankomst til magtens centrum i Beijing steg han i graderne indtil han i 2004 blev valgt af det kommunistiske parti til det mest magtfulde embede i Kina.

Kinesisk hardliner
Præsident Hu Jintao har en reserveret og set fra vesten næsten underspillet stil, men ser man på hans vej til magten, er der ingen tvivl om at Kinas mest magtfulde mand besidder en jernvilje og ganske store ambitioner på Kinas vegne.

Den kinesiske leder har blandt andet ladet Kina reagere skarpt på den norske Nobel-pris uddelings-komité (og i den forbindelse også på Norge), som i efteråret 2010 gav Nobels Fredspris til en kinesisk systemkritiker.

Kinas præsident er uenig med Japan om farvandet mellem de to lande, hvilket i 2010 har afstedkommet en særdeles spændt situation da et kinesisk skib blev opbragt af Japan.

På den økonomiske side holder Kina og det vil i stor udstrækning sige Kinas præsident Hu Jintao, en kunstig lav valutakurs på sin valuta; den kinesiske renminbi, hvilket får den frie verdens markedsdrevne virksomheder til at flytte endnu mere produktion til Kina.

I Kina er stort set alt fortsat langt billigere at producere – delvis på grund af den kunstigt lave valuta.

Man er i Kina endog begyndt at forlange at lande, som ønsker at sælge varer til Kina, skal have en produktion i Kina.

På den indensrigspolitiske front i Kina ser der ikke ud til at være udsigt til mindre kontrol med borgernes ytringer.

Google, CNN og andre vestlige medie-virksomheder får jævnligt deres internet services blokeret i Kina. I oktober 2010 udmeldte kommunistpartiet med Hu Jintao i spidsen (se artikel på Kinablog.dk) at der ikke vil blive lempet på begrænsningerne i ytringsfriheden.

Hu Jintao sidder som præsident i Kina indtil 2012, hvor han afløses af den lidt yngre nuværende vicepræsident Xi Jinping. Det er tvivlsomt om det vil give de store ændringer i Kina set fra befolkningens synspunkt. Se mere om muligheden for politiske reformer i Kina i artikel på Information.

Den kinesiske politik i Europa
Europæerne er så småt begyndt at indse at Kina sjældent giver efter og ofte forsøger at skaffe sig fordele ved at ‘presse citronen’ eller ved at diktere særregler for kinesiske interesser af den ene eller anden slags.

Det gør andre lande herunder USA og EU lande naturligvis også, men der er en tendens til at Kina er villig til at gå længere end de fleste stater for at skaffe sig fordele.

Som en konsekvens heraf er der langsomt ved at blive indført told på indførsel af visse kinesiske varer, hvor det vurderes at den kinesiske stat forvrider de naturlige markedskræfter til Kinas fordel. Det gælder blandt andet glasfiber til vindmøller.

Som nyeste skud på stammen i den kinesiske politik overfor Europa tilbød Kina i efteråret 2010 at hjælpe Grækenland ved at købe græske statsobligationer. Det samme gode tilbud har Kinas præsident ladet forstå også er til stede for Portugal.

Denne form for tilbud om finansiel støtte ved opkøb af statsgæld i økonomisk trængte økonomier ved EU-landene ikke helt, hvordan de skal reagere på. De fleste toppolitikere i EU ved at Kina og Kinas præsident sjældent gør noget uden at kunne se en fordel for Kina i det.

Europa's politik over for Kina
Der er bred omend modvillig enighed om at europæisk politik overfor Kina ikke har udviklet sig i samme grad som USA's politik og samarbejde med Kina har det.

Europæiske politikere har indtil videre sjældent fundet det umagen værd at sætte sig ordentlig ind i kinesiske forhold.

Der er ganske få europæiske politikere, som taler kinesisk. Europas ledere har fundet det om muligt endnu mindre interessant at delagtiggøre deres befolkninger i Kina's udvikling.

Dette kan synes naivt og mangelfuldt, idet Kina på mange vigtige områder er EU's største handelspartner og i fremtiden vil få meget stor betydning for Europa. Resultatet er at Europas befolkninger i år 2010 ved betydeligt mindre om Kina, end kineserne ved om Europa.

Se også kronik i Politiken fra august 2009 af Clemens Stubbe Østergaard, som på grundig vis beskriver problematikken.

I år 2020 forventes det at Kina, USA og EU hver repræsenterer omkring 20% af verdenhandelen. Herefter vil Kina efter de fleste eksperters mening overhale USA og EU i betydning.

'China Bashing'
Udover den almindelige uvidenhed i Europa om Kina, er der også en udpræget tendens til såkaldt 'China Bashing' i europæiske medier og af europæiske politikere.

Mange politikere og journalister udtaler sig og skriver på et spinkelt grundlag negativt om forhold i Kina.

Det er med andre ord let at tage udgangspunkt i europæisk tænkemåde i mødet med Kina og den kinesiske samfundsform.

Hvad mange af meningsdannerne i Europa glemmer er at de fleste almindelige kinesere, i det mindste under den nuværende kraftige økonomiske vækst, helhjertet støtter den kinesiske ledelse og er stolte over at Kina er ved at tilkæmpe sig sin fortjente plads i verden.

Kina og Portugal  
Det kinesiske samarbejde med Portugal er præget af gode forbindelser. Ikke mindst den vellykkede overdragelse af kolonien Macao til Kina i år 1999 (det var aftalt mange år i forvejen) styrkede forholdet mellem Portugal og Kina.

I Lissabons Lapa distrikt er den kinesiske ambassade blandt de største udenlandske repræsentationer.

Sidste besøg af en kinesisk statsleder i Portugal var netop i 1999 i forbindelse med overdragelsen af Macao. Hu Jintao’s forgænger på præsidentposten Jiang Zemin var i Portugal til overdragelses-festligheder.

Kinesiske topledere ynder at undgå faste dagsordener og direkte forhandling. Man hylder en praksis om at lade lavere rangerende personer forhandle ting på plads på forhånd.

Dermed distancerer kinesiske topledere sig i realiteten ofte fra direkte involvering. Dette kan give en strategisk fordel, men også være en hæmsko i mangel på evne til at foretage hurtige beslutninger.

Under den kinesiske præsidents besøg i Lissabon forventes det at der vil blive fokus på kinesiske investeringer i Portugal herunder i turistindustrien.

Præsident Hu Jintao ankommer til Portugal d. 6. november direkte efter et officielt besøg i Frankrig.

Relateret artikel: Kinesisk indflydelse i Angola



Kommentarer

 

Fernando Kvistgaard siger:

Kina er blandt andet interesseret i at købe en del af den portugisiske gæld. Den kinesiske økonomi vokser med en hastighed i år på 10,5%. Ved at hjælpe Portugal og andre vesteuropæiske lande med at komme ud af krisen, kan Kina begrænse sig til 3% i overvurdering af deres valuta, hvilket vil komme den kinesiske ekport til USA til gode.

29 October 2010 2:03 PM