Efter et voldsomt regnskyl blev det nedre Lissabons gader den 29. oktober omdannet til vandveje.
Man kunne kun med besvær bevæge sig i bil på vejen i ‘det nye Venedig’ i Baixa i Lissabon, hvor vandet stod op i 10-20 centimeters højde.
Visse steder i de stejle gader i Lissabon, eksempelvis på Rua de São José var vandstanden endnu højere, da vandet i stærk strøm fejede ned af vejen.
Oplevelsen er ikke ny for Lissabons beboere, som døjer med et kloaksystem, der ikke er bygget til sådanne spidsbelastninger.
Metro-stationen i Baixa måtte lukke på grund af vand og også i Cascais vest for Lissabon, hvor der i denne weekend afholdes MotoGP motorcykelløb på Estoril banen, har arrangørerne måtte udskyde en del af arrangementet til eftermiddagen d. 30. oktober.
Herunder Youtube-video fra Baixa kvarteret i Lissabon :