Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Dokumentarfilmen ‘The Good Life’ optaget i Cascais har premiere i Danmark på Copenhagen Dox

En meget usædvanlig dokumentarfilm om to danskere er blevet optaget i Portugal.

Se også: Køb filmen The Good Life via Portugalnyt (signeret af hovedperson)

Filminstruktøren Eva Mulvad’s film ‘The Good Life’ handler om Mette og Anne Mette Beckmann (mor og datter), som sammen med Anne Mette's hund Lady bor sammen i den centrale del af byen Cascais på Lissabonkysten.

Se også: Biografer i Danmark med premiere på The Good Life 2. februar 2011.

Fra rigmandsfamilie til fattige excentrikere
Moderen Mette er efterhånden over 80 år og får en lille pension fra Danmark.

Mor og datter bor sammen i en mindre lejlighed og har ikke mere end lige til dagen og vejen.

Det lå overhovedet ikke i kortene, da familien for mange år siden flyttede udenlands til Paris og derefter til Lissabonkysten i et dyrt område, der på dette tidspunkt tiltrak mange europæiske jet-set familier.

Oprindeligt var bedstefaderen en særdeles driftig og holden mand med et stort virksomhedsimperium i Portugal.

De mange værdifulde erhvervsaktiviteter blev givet videre til sønnen Waldemar – Mette’s nu afdøde mand og far til Anne Mette, som dog ikke havde talent og måske heller ikke så meget lyst til at drive virksomhed.

Under efterdønningerne af nellike-revolutionen i Portugal midt i 1970’erne tabte familien totalt kontrollen med deres forretning og havde derefter kun en mindre formue tilbage at tære på.

Denne formue blev også brugt således at familien var nødt til at sælge ud af sølvtøj og lignende dyrt indbo for at kunne leve. Snart var denne mulighed også udtømt. 

Ingen job – få penge
Filmen handler blandt andet om forholdet mellem mor og datter og går flere steder meget tæt på.

Udover at være et hudløst ærligt møde med to menneskers virkelighed og deres problemer, er dokumentaren også et indblik i en svunden tid.

Datteren Anne Mette er i 50’erne og har boet så mange år i udlandet at hendes perfekte og helt naturlige danske ‘overklasse-accent’ fra 1960’erne ikke har ændret sig – den brydes kun af et par franske ord hist og her, hvilket blot bidrager endnu mere til indtrykket af at her er en kvinde, som kunne have gået i samme skole som Dronning Magrethe. 

Det specielle ved filmen ‘The Good Life’ om de to kvinder er at man på en time og 20 minutter stifter bekendskab med to livshistorier, som er meget usædvanlige i forhold til normale danskeres liv med karriere og tilpasning til omverdenens forventninger.

Anne Mette har aldrig haft et rigtigt arbejde. Til gengæld har hun boet i Paris, danset ballet og haft et overklasseliv i sus og dus, som mange engang ville misunde hende. Det vil de færreste nu, hvor Anne Mette må leve sammen med sin mor af de meget få penge, som kommer fra Danmark.

‘Det Lette Liv’ på TV2
Filmen vil senere blive sendt på TV2 i en afkortet udgave på 40 minutter under den danske titel ‘Det Lette Liv’ – de fleste vil imidlertid få et bedre indblik i forholdet mellem mor og datter ved at se dokumentaren i sin fulde længde.

Dokumentarfilmen vises på Københavns dokumentarfestival CPH:DOX søndag d. 14. novmber 2010.

Instruktøren Eva Mulvad blev oprindeligt inspireret af en radiomontage af Kirsten Laumann lavet i 2006 om Mette, Anne Mette og Waldemar.

‘The Good Life’ er desuden blevet udvalgt blandt et meget stort antal dokumentarfilm til at deltage i Europas største dokumentarfilm-festival i Amsterdam sidst i november.

Vilje og ret til at være anderledes
Som dansker er man vant til at alt helst skal være planlagt og ‘køre efter en snor’ både med hensyn til karriere, økonomi og helst også med villa, familieliv, børn osv.

Mange i Danmark er desuden meget optagede af, hvad andre mener om dem og vil helst ikke falde for meget udenfor.

Det er derfor forfriskende at opleve to danskere i Portugal, der formår at holde hovedet højt og endda have en vis ironisk distance til deres egen – og specielt fra andres synspunkt helt umulige situation.

Ikke mindst datteren Anne Mette formår med sine kommentarer i filmen at fremstå ganske humoristisk, hvilket i øvrigt var en overraskelse for hende selv, da hun gennemså filmen på video for at godkende de af og til meget personlige scener.

Politikens filmkritiker Kim Skotte har givet dokumentaren 4 hjerter – se anmeldelse.  

Se liste over anmeldelser (med links) af The Good Life i danske medier.

Anne Mette og Lady går dagligt tur i Cascais. Portugalnyt mødte hende en efterårsdag inden hun skal til Danmark for at se den nye dokumentarfilm om sig selv på det store lærred. 

Anne Mette Beckmann og Lady foran stranden i Cascais bymidte                                         Foto: Portugalnyt



Kommentarer

 

LISBETH HANSEN siger:

PRAGTFULD.

HAR SENDT RIGTIG MANGE IND FOR AT SE.DENNE DEJLIGE FILM.

VI HAR SÅ LIDT FORSKELIGE GODE OPLEVELSER. TAK FOR EN  RIGTIG GOD FILM.

VENLIGST LISBETH.

16 March 2011 9:18 PM
 

Anne Mette Beckmann siger:

Tusind tak Lisbeth, godt at du kunne lide den.

Det er meget dejligt for os at høre!!!

Venligst Anne Mette

22 April 2011 1:36 PM
 

Dorthe siger:

Fantastisk. Man får lyst til at adoptere dig ;0)

24 May 2011 11:12 PM
 

Anne Gregersen siger:

Efter en lang dag skulle jeg egentlig være gået i seng, men faldt over denne dokumentarfilm på svensk fjernsyn og blev siddende oppe, fuldstændig grebet - og flere gange også meget rørt. Mange tak til Mette og Anne Mette for deres perspektiver og refleksioner over livet. Det gjorde stort indtryk.

Mange hilsener

Anne

25 May 2011 1:59 PM
 

Johanna Lihagen siger:

Det var en mycket stark film som jag sag i dag pa SVT 1, svensk tv. Jag undrar varfor dom inte tar sig till Danmark, kanske deras liv blir battre dar. Den danska ambassaden maste val hjalpa dem att komma till Danmark om de vill, kanske mamman behover sjukvard snart och det kostar ju mycket pengar. Det var ledsamt att se denna film. Anne Mette, jag onskar Er all lycka i fortsattningen om Ni laser detta, ta hand om Er.

Mvh Johanna, Sverige.

26 May 2011 1:24 AM
 

Amanda siger:

Jeg blev også meget rørt af denne dokumentar: Den giver absolut stof til eftertanke. Den viser i hvor høj grad man gør sine sine børn en bjørnetjeneste ved ikke at give dem redskaber til at klare sig på egen hånd i verden og specielt når man ikke lærer sine børn at tage ansvar for sig selv.

Det slog mig at Anne Mette i en alder af 50+ stadig lægger alt ansvar for sin livssituation over på sin mor- og at hendes mor ser ud til at tage skylden på sig!! Man mærker Anne Mettes desperation og føler med hende. Samtidig håber jeg for hende er dette måske bliver et wake-up call til for første gang i sit liv at tage ansvar for sig selv og sit eget liv. Hvad andet er der ellers at gøre? If your mamma dont teach you - the world will - the hard way...

26 May 2011 1:47 PM
 

Hans-Jørgen Mogensen siger:

Få film har påvirket mig så stærkt som denne dokumentarfilm, som jeg nu har set tre gange. Jeg har haft lejlighed til at sige tak til Eva Mulvad ved premieren ved dokumentarfestivalen i København, men ikke den samme lejlighed til at sige tak til Mette og Anne Mette Beckmann for deres modige og åbenhjertige adgang til deres meget svære liv, mange tak, hvor er I dog seje Mette og Anne Mette! Jeg håber af hele mit hjerte at denne film vil give jer medvind.

Jeg har også anbefalet filmen til Billed-Bladet, der står for dokumentarprisen Oscar, der uddeles i marts i København hvert år, dog uden at fået noget svar. Jeg vil også anbefale en teaterdirektør jeg kender at forsøge at få stykket op i København og jeg vil snarest muligt købe talrige eksemplarer af videoen som skal gives til alle dem jeg kender der vil sætte pris på filmen.

De bedste hilsner

Hans-Jørgen Mogensen

23 June 2011 12:40 AM
 

Carsten Ebsen siger:

Nogen der ved hvordan det - så at sige - er gået dem? Mener jeg læste noget på tidspunkt med at Anne Mette fik et arbejde hos den danske tandlæge i Cascais - men den er vist lukket NU? (ihvertfald sidste sommer) ...

Ved nogen noget?

mvh.

Carsten

1 July 2011 12:17 PM
 

Sean Dahl siger:

Anne Mette er stadig på udkig efter et job.

Lige nu er hun dog i Danmark, hvor hun har 'optrådt' på Roskildefestivallen i forbindelse med fremvisning af 'Det Gode Liv'  den 28. juni.

Der er ikke rigtig kommet mere end ganske få penge og en del berømmelse i Danmark ud af at medvirke i 'The Good Life' for Anne Mette og Mette Beckmann. Man får nemlig ikke løn for at være med i en dokumentarfilm.

De håber dog på at rettighederne til The Good Life som teaterstykke/kammerspil vil vise sig at være noget værd. Dette er dog meget usikkert, så situationen har ikke ændret sig væsentlig.

Den danske tandlæge-klinik i Cascais fungerer som før.

1 July 2011 2:28 PM
 

Anne Mette Beckmann siger:

Mange tusind TAK allesammen for jeres dejlige kommentarer!

Det er meget rørende for os,at høre!

Og det giver mig mod til,at gå videre......

Jeg kan fortælle,at vi er flyttet (endelig) til en meget bedre lejlighed,der ikke er meget dyrere.

Filmen har været terapi for mig,og jeg har lært,ikke at leve i fortiden,og har forstået,at jeg-vi har en nutid,der skal udnyttes og leves,selvom det er svært.....

Knus til jer alle og TAK!

Anne Mette Beckmann

31 July 2011 6:49 PM
 

Else Rothmeier siger:

..har lige set filmen. Rørende.

Dejligt at læse at I har fundet en bedre lejlighed.

Held og lykke.

3 August 2011 12:08 AM
 

Madeleine Envall siger:

Massor med hälsningar till dig Anne Mette och Mette. Jag har sett dokumentär-filmen flera gånger och fascinerades av er livshistoria. Hoppas det blir en uppföljning. Önskar Er båda allt gott.

11 August 2011 11:18 AM
 

Hilde fra Norge siger:

Takk for en meget fin og fascinerende dokumentar og for at jeg fikk se et glimt av deres spennende livshistorier. Lykke til videre i livet - og som flere sier: Håper det blir en oppfølgingsfilm, så vi får se hvordan det går videre. :-)

24 August 2011 11:21 PM
 

Lena Næsmo siger:

Denne filmen har jeg seet idag på norsk fjernsyn og den vekker jo følelser, ikke nødvendigvis positive.

Anne Mette siger at hun ikke vil arbejde, og kanskje forbinder hun arbejde med at være "tjenerskap". Hvorfor ikke starte sitt eget firma, der hun kunne dra fordel av sine språkkunnskaper og kjennskap til Portugal ? Hun kunne være turistguide for nordiske turister f. eks. med spesielle udflukter, der hun kanskje krydrer det hele med historier fra sitt spesielle liv. Selvfølgelig krever det endel kompetanse og evner hun kanskje ikke har utviklet endnu.

Jeg ønsker at hun kunne få tro på egne evner og oppdage gleden ved å mestre og lære nye ting.  

24 August 2011 11:29 PM
 

Lise (Norge) siger:

Jeg har akkurat sett dokumentaren på norsk TV, og den gjorde et meget sterkt inntrykk på meg ! Jeg måtte sågar se den en ekstra gang i reprise. Den var utrolig bra produsert, og lar oss komme virkelig "tett på" (all ære til Mette & Anne Mette), samtidig som det gir ett "vemodig innblikk i fordums prakt-tider"... En særdeles sterk dokumentar !  Forøvrig godt å høre at "the ladies" har fått ett bedre bosted. Jeg er helt sikker på at Anne Mette vil finne en jobb etterhvert, og at livet vil føles lettere etterhvert.

25 August 2011 12:00 PM
 

Mette Amundsen (oppkalt etter Mette Beckmann for 55 år siden!) siger:

Til mine kjære og nære venner Mette og Anne Mette! Da er filmen vist i de tre scandinaviske land. Reaksjonene er mange. Det forstår jeg da vi skandinaver ikke er vant med at noen skal være så forskjellig fra alle andre. Dere har ALDRI vært som alle andre. Alltid vennlige, åpne, fordomsfrie, inkluderende, generøse, humoristiske. TID har aldri vært et mangelvare. Dere har alltid tatt den tiden som trengs: enten det er til å snakke med noen som trenger det, eller til å ta viktige beslutninger (som kunne ta mange år....). I vår moderne tid er det ikke mange som har TID lengere. Dette er selvfølgelig fordi dere ikke har hatt de forpliktelsene som de fleste andre har.. Men sånn var det hos dere. Det å leve i miljøet der penger ikke var et tema i 1940-70 årene har selvfølgelig satt spor hos familien Beckmann, men ingen skal ta bort det GODE i dere, som mennesker.  Min barndom huskes med stor glede nettopp pga dere. Jeg elsker dere for ever!  

28 August 2011 4:29 PM
 

Anne Mette Beckmann siger:

Tusind tak Mette dearest,for det du siger!!!!! Love you too forever!

Og tak til alle jer andre,som jeg ikke kender,for jeres kommentarer og gode tanker og onsker!!!

De er meget aprecierede!

Tak og mange venlige hilsner ogsaa til jer!

3 November 2011 4:13 PM
 

Hans-Jørgen Mogensen siger:

Kære Mette og Annemette,

Jeg tænker ofte på jer og hvordan det går. Jeg sender jer de de bedste nytårshilsner og ønsket om et godt 2013 for jer begge to.

De bedste hilsner

Hans-Jørgen Mogensen

31 December 2012 1:56 AM