Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Jul i Portugal - Cascais Endless Nights 18. dec. kl. 17 til 22 – søndags-brunch på marina’en i Cascais

I Cascais på Lissabonkysten holder forretningerne længe åbent lørdag den 18. december.

På gågaderne i centrum vil der være aktiviteter, optrædende, musik og naturligvis også besøg af julemanden.

Julen 2010 i Cascais
Meget af julehandelen i Cascais finder sted i Cascais Shopping indkøbscenteret få kilometer uden for byen i retning mod Sintra.

Det store Cascais Shopping center har desværre ofte meget trange parkeringsforhold, men udbuddet af butikker er enormt. I november 2010 er der desuden åbnet en Starbucks Café i Cascais Shopping, der tiltrækker mange specielt engelske og amerikanske tilflyttere til centeret.

I bymidten i Cascais er der dog stadig et godt udvalg af tøjforretninger herunder mærkerne Zara, Mango, Boss, Benetton og mange flere.

Programmet for aktiviteterne i centrum af Cascais den 18. december 2010 er følgende:

  • Julemanden ankommer kl. 17.00
  • Tribute til sangeren Rui Veloso
  • Fado i Cascais
  • 'Brass Band' orkester
  • Percussion Design Band
  • 'The Wizard of Oz' (Teatro  Gil Vicente)
  • Ansigtsmaling for børn
  • Tryllekunstner
  • Historiefortællere
  • Afsluttende parade kl. 21.30

+ meget mere.

Søndags-brunch på Marinaen i Cascais
I efteråret 2010 fik Cascais Marina sin så vidt vides første brunch-restaurant.

På restauranten Hemingway på førstesalen i Marina’ens hovedbygning i Cascais kan man hver søndag mellem 12.30 og 17 nyde en særdeles fortrinlig kombineret morgenmad/frokost.

Her er alt, hvad hjertet kan begære, af små lune retter, fisk, supper, oksekød, tærter og et væld af forskelligt bagværk til den søde tand.

Kokken laver pandekager og blander eventuelt salat til gæsterne. Man kan også få sit brunch-æg lavet præcis, som man ønsker.

Hertil er der et ganske overvældende udbud af forskellig slags kaffe, banan-juice med mynte og sågar et glas champagne, til dem, som måtte ønske det.

Totalprisen på 20 euro er relativt dyrt for et restaurantbesøg i Portugal, men når man ser og smager opbuddet af lækkerier, er Hemingway Brunch om søndagen i Cascais faktisk et rigtig godt tilbud.

Vi opdaterer snart med billeder fra Hemingway søndags-brunch.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer