Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Priser i Portugal – Danmark dyrest i Europa ifølge Danmarks Statistik

I december 2010 har det danske prisniveau endnu engang vundet prisen som det højeste i Europa.

Portugals priser langt lavere end i Danmark
Ifølge Danmarks Statistik var forbruger-priserne opgjort i 2009 i Danmark 45% højere end gennemsnittet i de 27 EU-lande.

Portugals dagligvarepriser (forbrugerpriser) var derimod ca. 10% lavere end gennemsnittet, hvor også meget billige lande som  Polen, Rumænien, Bulgarien m.v. indgår i beregningen.

Sammenligner man priser i Portugal og Danmark direkte vil en portugiser opleve at skulle bruge 62% flere penge i Danmark for at købe de samme varer som i Portugal.

Udfra dansk synspunkt vil turister i Portugal derimod kunne se en besparelse på 38% på budgettet i forhold til de samme varer indkøbt i Danmark.

Portugal billigste ferieland i Vesteuropa
Portugal er ifølge Danmarks Statistik det billigste land i Vesteuropa; en anelse billigere end Cypern.

Eksempelvis koster en kop kaffe de fleste steder på cafe mellem 50 cent og 80 cent (4-6 kroner).

En bus- eller metrobillet koster til en kortere distance koster i Lissabon mellem 90 cent og 1 euro (7-7,50 kroner). Entre til museeer i Lissabon koster ofte mellem 2 og 4 euro for voksne (15-30 kroner), hvis der ikke er gratis adgang.

Et brød fås til ca. 70 cent (5 kroner) og en god liter juice til mellem 1 euro og 1,50 euro (7,50 – 11 kroner). Ost er ofte meget billigt i Portugal, mens andre pålægsprodukter kan være tættere på danske priser.

Se også: Zara modetøj billigst i Portugal.

Priser i Portugal – meget billige restauranter i Lissabon
I praksis er forskellen for danske turister i Portugal endnu større, idet det er meget billigt at gå ud at spise i Portugal.

Vælge man en ‘rigtig’ portugisisk restaurant (også i Lissabon) er det muligt at få et udmærket måltid til 5-7 euro. Vin, øl eller vand koster normalt 1-2 euro på de billigste restauranter og portugisiske tasca’er (små familiedrevne restauranter i Portugal).

På en typsisk gaderestaurant (for turister) vil man for en tre-retters menu med drikkekvarer og kaffe ofte betale 15-20 euro, mens den samme menu (og ofte bedre) rundt om hjørnet, eller hvor der er knap så mange turister, ofte kan findes til 10-14 euro.

Herunder præsenterer en fastboende amerikaner i Portugal, hvordan man finder en god og billig restaurant i Lissabon:


Priser i Europa i 2009 – England har overraskende lave priser
Ser man på listen over EU-landenes forbrugerpriser, overrasker England med lave priser næsten på niveau med Portugal.

  1. Forbruger-priser i Danmark – indeks 145
  2. Forbruger-priser i Schweiz – indeks 138 (uden for EU)
  3. Forbruger-priser i Norge – indeks 136 (uden for EU)
  4. Forbruger-priser i Irland – indeks 126
  5. Forbruger-priser i Finland – indeks 125
  6. Forbruger-priser i Luxembourg – indeks 121
  7. Forbruger-priser i Frankrig – indeks 114
  8. Forbruger-priser i Belgien – indeks 113
  9. Forbruger-priser i Holland – indeks 109
  10. Forbruger-priser i Sverige – indeks 108
  11. Forbruger-priser i Østrig – indeks 108
  12. Forbruger-priser i Tyskland – indeks 106
  13. Forbruger-priser i Italien – indeks 105
  14. Forbruger-priser i Island – indeks 99 (uden for EU)
  15. Forbruger-priser i Spanien – indeks 98
  16. Forbruger-priser i Grækenland – indeks 96
  17. Forbruger-priser i England (Storbritanien) – indeks 95
  18. Forbruger-priser i Cypern – indeks 90
  19. Forbruger-priser i Portugal – indeks 89
  20. Forbruger-priser i Slovenien – indeks 84
  21. Forbruger-priser i Malta – indeks 80
  22. Forbruger-priser i Estland – indeks 77
  23. Forbruger-priser i Letland – indeks 73
  24. Forbruger-priser i Slovakiet – indeks 72
  25. Forbruger-priser i Tjekkiet – indeks 70
  26. Forbruger-priser i Litauen – indeks 66
  27. Forbruger-priser i Tyrkiet – indeks 64 (uden for EU)
  28. Forbruger-priser i Ungarn – indeks 64
  29. Forbruger-priser i Polen – indeks 58
  30. Forbruger-priser i Rumænien – indeks 58
  31. Forbruger-priser i Bulgarien – indeks 50

Kilde: Danmarks Statistik

Se flere artikler om priser i Portugal (opdateres løbende)



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer