2011 byder på betydelige stramninger i den portugisiske økonomi; herunder justering af øverste moms-sats fra 21 til 23 procent.
Også i andre europæiske lande stiger momsen.
Se også: Moms på pakkerejser solgt i Danmark fra 2011.
Momssats i Portugal fra 1. januar 2011
Moms (IVA) er fra 1. januar 2011 generelt 23% i Portugal.
Der findes dog stadig mere lempeligere momssatser.
I Portugal kan man komme ud for følgende momssatser fra primo 2011:
- sunde fødevarer pålægges fra 1. januar 2011 med 6% moms (IVA i Porugal)
- restaurantbesøg og fødevarer, som ikke anses som usunde pålægges 13% moms i Portugal fra 1. jan. 2011.
Stigningen per 1. januar i Portugal omfatter kun øverste generelle momssats i Portugal (fastland).
Moms på Madeira og på Azorerne fra 1. januar 2011
Madeira og Azorerne, som har selvstyre, vil have følgende moms-satser fra 1. januar 2011:
- sunde fødevarer og andre essentielle varer: 4%
- Restaurantbesøg og andre fødevarer: 9%
- Generel momssats på Madeira og Azorerne: 16%
Moms-stigningen per 1. januar 2011 på Madeira og Azorerne repræsenterer en stigning på 1%-point for alle satser undtagen IVA for sund mad og andre essentielle varer, der også ultimo 2010 var på 4 %.
Moms i Europa per 1. januar 2011
I følgende lande stiger momsen:
- Storbritanien (England) moms fra januar 2011 – 20% (tidligere momssats i 2010 var 17,5%)
- Polen moms fra januar 2011 – 23% (tidligere polsk moms var 22%)
- Slovakiet moms fra januar 2011 – 20% (tidligere moms i Slovakiet var 19%)
- Letland moms fra januar 2011 – 22% (tidligere lettisk moms var 21%)
- Schweiz moms fra januar 2011 – 8% (stigning fra oprindeligt 7,6% i 2010)
I følgende lande stiger momsen ikke per januar 2011 – men er allerede blandt de højeste i verden:
- Island – 25,5%
- Danmark – 25% moms (ingen differentierede momssatser)
- Norge – 25%
- Ungarn – 25%
- Sverige – 25%
- Finland – 23% (men Finlands regering har foreslået en 2% stigning til 25% moms i 2011)
I følgende lande i EU er momsen per 1/1 2011 stadig relativ lav:
- Cypern moms – 15%
- Luxembourg moms – 15%
- Spanien moms – 18%
- Tyskland moms – 19%
- Holland moms – 19%
I alle EU lande med Danmark som undtagelse er der differentierede momssatser.
England har momsfritagelse på børnetøj og de fleste sunde fødevarer
Fødevarer og ofte også andre essentielle produktgrupper (eksempelvis børnetøj i England) er pålagt en lavere moms.
I England er den generelle momssats (VAT – Value added tax) for de fleste fødevarer og for børnetøj på 0% – dvs. ingen moms.
Omklassificering af visse fødevarer i Portugal
I forbindelsen med momsstigningen per 1. januar 2011 har den portugisiske regering ændret status for en række fødevarer og andre varer.
Ændringerne omfatter blandt andet chokolademælk, desertvarer med mælk og soja, juice-produkter og juice-koncentrater, ildsluknings-udstyr, medlemskab af fitnessklub, magasiner om sport og sportsaktiviteter, bøger og andre publikationer (men ikke aviser).
Disse varer bliver i 2011 pålagt med 23% IVA.