Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Vestas offshore aftale i Portugal – flydende vindmølle ud for Nordportugals kyst i år 2011

Den danske vindmøllevirksomhed Vestas har underskrevet aftale med WindPlus om deltagelse i et banebrydende projekt ud for for Portugal.

WindPlus projekt i Portugal
Konsortiet WindPlus er et joint venture ledet af den store portugisiske energi-virksomhed EDP.

I WindPlus indgår flere virksomheder med ekspertise på forskellige områder inden for offshore vindenergi herunder Principle Power Inc. fra USA.

Principle Power Inc. fra Seattle har specialiseret sig i projekter indenfor deepwater offshore vindenergi (dvs. havvindmøller på områder med over 50 meters dybde).

Støtte fra InovCapital
I konsortiet indgår også InovCapital - Sociedade de Capital de Risco, SA, der medvirker til finansieringen.

InovCapital er statsejet og hører under det portugisiske økonomiministerium.

Herunder ses måden, den flydende hav-vindmølle fungerer på:


Flydende Vestas V80 vindmølle
Planen er at opsætte en fuld funktionsdygtig flydende Vestas V-80 offshore vindmølle ud for Portugals kyst i år 2011.

Vestas V80 møllen, der anvendes, har en ydeevne på 2 MW, og erfaringerne med produktion af strøm fra en flydende konstruktion vil blive anvendt på fremtidige projekter.

Den flydende Vestas mølle på havet tilsluttes de eksisterende EDP installationerne i Aguçadoura ved Póvoa de Varzim i Nordportugal.

Konstruktionen er en såkaldt semi-submersible floating structure, hvor møllens platform befinder sig under vandet, men den er ikke fastgjort til bunden.

Testen af den flydende V80-2,0 Vestas vindmølle løber i minimum 12 måneder.

EDP er én af Vestas’s større globale kunder.

Se mere i pressemeddelelse fra Principal Power Inc .

Herunder verdens første flydende offshore vindmølle (test-mølle) opstillet af Statoil-Hydro i 2009:

 

 



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer