Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Sne på Madeira – forbigående usædvanligt Madeira vejr i højder over 700 meter

Madeira oplevede 13-14. marts 2011 et meget usædvanligt vejrlig.

I højder over 700 meter faldt der sne og temperaturen svingende mellem 0 og minus 3 grader med isglattede bjergveje til følge.

Det bevirkede at politiet på Madeira forbød nedkørsel for et omkring 30 privatbiler, der var strandet i højderne.

Normalt vil man på Madeira kun kunne opleve sne i over 1500 meters højde.

Snevejr på Madeiras højdedrag
At der er sne på de allerhøjeste tinder på Madeira er ikke så usædvanligt.

Efter at bjergområdet omkring Areeiro/Poço da Neve, Bica da Cana og Paúl da Serra oplevede 15 timer med temperaturer under frysepunktet den 13. marts og 11 timer den 14. marts kunne der visse steder konstateres at moder natur havde kvitteret med ca. 10 centimeter sne.

Man skal tilbage til 1972 for at finde lavere temperaturer på Madeira.

I år 2009 kunne man dog også i perioden 2-3 marts opleve snefald på Madeira, men ikke så meget og med knap så lave temperaturer.

Madeira vejr i Funchal stadig inden for normale temperaturer
I Funchal på Madeira har temperaturen også været lidt lavere end normalt svingende mellem 9 grader (laveste temperatur i Funchal) og 16,3 grader (højeste temeperatur i Funchal) i de sidste dage.

Det portugisiske meteologiske institut forudsiger stigende Funchal temperaturer på Madeira.

Til morgen kl. 8 den 16. marts 2011 var der ca. 10-11 grader i Funchal.

Temperaturen i Funchal forventes at liggge på 19-20 grader midt på dagen indtil torsdag, hvilket i øvrigt er meget normalt for årstiden. Herefter falder temepraturen på Madeira til weekenden. Fredag nat bliver kold i Funchal – måske helt ned til 7 plus-grader. Der vil dog stadig være en dagtemperatur på behagelige 14-16 grader.

Sne-vejr på Madeira  
Man reagerer på sneen på Madeira med en vis overraskelse, men helt uden dramatik.

Det er faktisk interessant for mange lokale – lidt ligesom det er i Lissabon, når befolkningen for en gang skyld med årtiers mellemrum oplever at det sner en smule.

Herunder video med sne på Madeira fra marts 2011:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer