Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Mooody’s nedskriver Portugals kreditværdighed med to niveauer fra A1 til A3

Endnu en gang er Portugals statsobligationer blevet negativt vurderet.

Denne gang er det kreditvurderingsvirksomheden Moody’s, der har sænket Portugals sovereign rating fra A1 til A3.

Desuden gav Moody’s den 15. marts 2011 Portugal et såkaldt ‘negativt outlook’, hvilket kan læses som om yderligere nedskrivning kan være på vej.

Se mere om Moody’s ratings.

Yderligere spareplaner i Portugal
Fredag d. 14. marts nåede de portugisiske 5-årige statsobligationer en rente på 7,99%, og den 10-årige rente på statsobligationer i Portugal svinger i marts 2011 omkring 7,5-7,7%.

I lyset af den pressede situation har Portugals finansminister Teixeira dos Santos midt i marts introduceret nye spareplaner.

Uden at regeringen er kommet med mange detaljer foreslår den at spare, hvad der svarer til 0,8% af bruttonationalproduktet.

Besparelserne skal blandt andet findes i socialsektoren, og investeringer i infrastruktur skal beskæres.

Statens pensioner over 1500 euro/måned skal beskæres med 10%, og sundhedsvæsenet må også se frem til besparelser.

Indeholdt i planen er også ændringer på arbejdsmarkedet – men de er endnu ikke konkretiseret.

PSD står stærkt i meningsmålingerne
Det største oppositionsparti PSD står særdeles stærkt i meningsmålingerne i marts 2011 i Portugal, og der er tegn på at partiets leder Pedro Passos Coelho overvejer, hvornår han vil stille sig bag dele af den øvrige oppositions opfordring til at vælte PS-mindretalsregeringen.

Mange kommentatorer i udlandet mener at portugiserne står til at indføre kraftige besparelser uanset, hvem der måtte sidde ved roret med regeringsmagten.

Besparelserne kommer i tilgift til de relativt kraftige besparelser i Portugal introduceret sidst i 2010.

Portugal fik støtte til at tage aktive skridt af EU Økonomi-Kommissær Olli Rehn (kommissær for monetære anliggender). Også den tyske kansler Merkel gav sin moralske støtte til forslagene.

Spanien nedgraderet af Moody’s
I starten af marts 2011 blev Spanien nedgraderet et niveau til Aa2, hvilket stadig er en del bedre end Portugal. Se mere på The Telegraph.

Se mere om Moody's nedgradering af Portugal i marts 2011 på Bloombergs.

Relaterede artikler:
Portugals økonomi (opdateres løbende)



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer