Tre kvartfinale-deltagere ud af tre mulige blev resultatet af torsdagens kampe i Europa League 2011 slutspillet.
Se resultater af Europa League slutspil 2011.
Europa League domineret af portugisiske hold
Måske som følge af at både Braga og Benfica blev slået ud i Champions League gruppespillet, er den næst-fornemste fodboldturnering i Europa i marts 2011 nærmest blevet et udstillingsvindue for standarden i den portugisiske liga.
Både Benfica (det var ikke uventet), FC Porto (det var forventet) og sågar opkomlingen Braga fra Nordportugal fik adgangskort til Europa League kvartfinalerne.
Braga eliminerede Liverpool
For Braga’s vedkommende blev det en overraskende samlet 1-0 sejr efter at de rød-hvide også kaldet ‘Portugals Arsenal’ fik 0-0 i returkampen på Anfield Road på Merseyside i Nordengland mod Liverpool.
Danske Christian Poulsen sad på bænken for Liverpool hele 0-0 kampen mod Braga, og Daniel Agger var ikke med i førsteholdstruppen.
Se omtale af Liverpool-Braga kampen på Goal.com op på Sporten.dk.
FC Porto overvandt CSKA Moskva
CSKA Moskva, der er den russiske hærs lokale Moskva-fodboldklub, måtte for anden gang i marts 2011 se sig slået af FC Porto – denne gang med 2-1.
Landsholdspilleren Hulk (han spiller for Brasilien) tog fra starten modet fra de russiske gæster på Estádio Dragão i Porto med et mål efter 50 sekunders spil.
Hulk har i øvrigt navn efter tegneseriefiguren – på grund af sin fysik og firskårne ansigt. I det civile liv hedder han Givanildo Vieira de Souza.
Samlet vandt FC Porto over CSKA Moskva med 3-1.
Benfica på vej tilbage til storhed
En kvartfinaleplads i en stor turnering giver Benfica fornyet håb om at flere års international resultat-tørke måske er forbi.
Benfica vandt samlet over den franske storklub Paris Saint-Germain (PSG) med 2-3. I Paris den 17. marts 2011 blev det dog kun til 1-1, som altså rakte til kvatfinalen.
I sidste sæson (2009-2010) blev Benfica slået ud af Europa League turneringen i kvartfinalen af Liverpool.
Ingen portugisiske hold i Champions League slutspil 2011
Der er ingen portugisiske hold i Champions League slutspil 2011 – og dog!
Med José Mourinho som træner og Cristiano Ronaldo som (den som regel) bedste spiller i Real Madrid – og naturligvis den dyreste - er Real Madrid den mest portugisiske klub i Spanien.
Mourinho kunne den 16. marts sikre Real Madrid Champions league kvartfinale-plads efter en 3-0 sejr hjemme over Lyon (samlet sejr 4-1).
Det var Real Madrids første adgangskort til kvartfinalen i Champions League sammenhæng siden år 2004.
Se også: Resultater af Champions League slutspil 2011 kampe.
Lodtrækning til kvartfinaler i Champions League og Europa League
I lodtrækningen til kvartfinaler i Champions League og kvartfinaler i Europa League er der ingen begrænsninger på, hvilke klubber der kan spille mod hinanden.
Teoretisk set er der således med 3 ud af de tilbageværende 8 hold stor chance for at to portugisiske hold skal spille kvartfinale mod hinanden.
Lodtrækning til kvartfinaler i Champions League og Europa League finder sted i Nyon i Schweiz den 18. marts 2011 fra kl. 12.00 dansk/schweizisk tid.
CL og EL lodtrækningen i Schweiz afgører også, hvilke vindere af kvartfinalerne, der spiller semifinaler.
Se resultat af lodtrækning til CL kvartfinaler samt Europa League resultat af lodtrækning.