Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Picasso og Miro på Bienal de Antiguidades – stort marked for antikviteter i Lissabon 8-17 april

Hvert andet år afholdes et større professionelt marked for antikviteter i Lissabon.

Eventet organiseres af foreningen af antikvitetshandlere og er det største af sin art i Portugal.

På messen, der i 2011 vil strække sig over omkring 1000 m2, vil man udover antikvitetshandlere fra Portugal også finde udenlandske udstillere; herunder mange fra Spanien.

Se mere om årets antikvitets-show i Lisssabon på www.apa.pt (også engelsk).

Picasso, Miro og Barceló i Lissabon
Ét af trækplastrene i Lissabon vil være en udstilling af værker af Picasso, Miró og Barceló arrangeret i samarbejde med Mayoral Galaria d’Art i Barcelona.

Det store halvårlige antikvitetsmarked i Portugal har i 2011 udgaven åbent fra kl. 18 til kl. 24 i weekenden og fra 16 til 24 på hverdage, sidste dag dog fra 16 til 21.

Antikvitetseventet finder sted på i bygningen Cordoaria Nacional på Rua Junqueira (parallelt med Avenida da Índia) i retning mod Belém.

Bygningen fra sidst i 1700-tallet er gul og langstrakt og kan ses fra Avenida India.

Nærmeste togstation (kystbanen til Cascais) er Belém, hvorfra der er få hundrede meters gang til Cordoaria Nacional.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer