Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals sociale problemer i fokus på BBC – se indslaget ‘Can the Algarve give Portugal a kick start’

Som udlænding i Portugal kan det ofte være svært at sætte sig ind i, hvor meget krisen i Portugal påvirker de dele af samfundet, hvor pengene i forvejen er små.

Algarve er ét af de fattigste områder i Portugal, men samtidig er det også her at nogen af Portugals fornemste golfbaner og hoteller ligger – ofte få kilometer fra bebyggelser eller faldefærdige huse, hvor der måske ikke engang er rindende vand indlagt.

Engelske BBC har været i Algarve og forsøger med indslaget ‘Can the Algarve give Portugal a kick start’ at belyse den anden side af den solbeskinnede turist-magnet Algarvekysten, som mange udlændinge på ferie i Portugal stifter bekendtskab med.

Se indslaget fra 18. april 2011 om fattigdom i Algarve på BBC.

Udvikling på trods af fattigdomsproblemer
Algarve indretter sig på omstændighederne, og selv når man som turist går rundt i eksempelvis byen Faro, er der ikke mange tegn på ekstrem fattigdom, men den findes.

En stor del af hjælpen til Algarves fattigste indbyggere kommer fra private organisationer.

Samtidig gøres der et stort arbejde for at udvikle området; herunder naturligvis turismen, som er Algarves vigtigste indtægtskilde.

Faro bymidte er således blevet rigtig flot med renoverede gågader, et stort udvalg af modetøjsforretninger til de shopping-glade og naturligvis et utal af hyggelige restauranter og pladser.

Det mærkes at Ryanair har lagt et stort rutenet til netop Faro, der desuden er blevet en såkaldt ‘hub’ for det irske flyselskab – det vil sige én af de lufthavne, hvor flyene serviceres og opbevares om natten.

Herunder video fra Faro historiske bymidte (ikke langt fra gågaderne i shopping distriktet):



Kommentarer

 

Fernando C. Kvistgaard siger:

Det er bare mærkligt, at musiken og sangen er spansk!

21 April 2011 8:11 PM