Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Åbent hus i det portugisiske parlament i Lissabon den 25. april 2011

Det portugisiske parlament holder åbent hus den 25. april i anledning af Portugals Frihedsdag – på portugisisk ‘Dia da Liberdade’.

Et utal af veje, broer og parker over hele Portugal har navn efter datoen den 25. april, der markerer overgangen fra diktatur til demokrati den 25. april i år 1974. Blandt de kendteste '25-april bygningsværker er Ponte 25 Abril broen i Lissabon.

Se mere om Nellike-revolutionen i Portugal i 1974-1975.

Parlamentet i Lissabon
Man finder parlamentet i Lissabon i Palácio de São Bento på Rua de São Bento få hundrede meter vest for Lissabons centrum.

Parlamentet kaldes også Assembleia da República; dog først efter at diktaturet blev opløst i 1974.

Den statelige Palácio de São Bento bygning var oprindeligt et Benediktiner-kloster opført i år 1615.

Efter delvise skader i år 1755 under det store jordskælv i Lissabon blev klosteret bygget op igen og fungerede indtil år 1834, hvor det blev overtaget af staten.

Der er åbent i parlamentet den 25. april 2011 fra kl. 14.30 med gratis guider til rådighed samt specielle arrangementer for børn (på portugisisk) ligeledes fra kl. 14.30 til 18.00 .

Sporvogn linje 28 i Lissabon passerer forbi parlamentet i Estrela området i Lissabon, men der er ingen metrostationer tæt på.

Mere information om parlamentet i Lissabon kan findes på parlamentets egen hjemmeside (også på engelsk)

Herunder video fra området omkring portugisiske parlament:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer