Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Youtube kommunikation mellem Finland og Portugal – EU sammenhold stadig intakt

Mens mange portugisere forbereder sig på at spænde livremmen ind som følge af betingelserne for EU’s økonomiske hjælpepakke, er der udbrudt ‘våbenhvile’ i video-kommunikationen mellem Portugal og Finland.

En kort video med stor synlighed på Youtube
Anledningen til at Cascais borgmester fandt det formålstjenligt med et glimt i øjet at præsentere en video om Portugal og Portugals relationer med Finland  på en globaliseringskonference i Estoril i starten af maj var at partiet ‘True Finns’ gik skarpt imod deltagelse i hjælpepakker.

Se den humoristiske video fra Cascais konferencen ved navn ‘What The Finns need to know about Portugal’.

Denne video fik enorm eksponering i portugisiske medier og nåede også i mindre grad ud til andre lande. Video'en produceret af Generacão-C i Cascais var per 11. maj 2011 allerede blevet set næsten 700.000 gange. 

Finland stemmer ja til Portugal hjælp
Et veto fra det finske parlament kunne potentielt sætte alle EU’s 27 lande i stå i forhold til at undgå et økonomisk kollaps i Portugal med deraf følgende indvirkning på specielt Spanien (banker med hovedsæde i Spanien).

Det sker dog næppe. Finlands parlament vedtager med stor sandsynlighed at støtte hjælpen til Portugal.Den endelige afstemning er dog udskudt til fredag den 13. maj - se eksempelvis artikel på Business Spectator.

Youtube svar fra Finland
Under navnet Finlandnomics har en finne (må man formode) taget til genmæle på Youtube med video’en ‘What the Portuguese need to know about Finland’.

Den et minut og 32 sekunder korte gennemgang af Finlands bedrifter i nyere tid er absolut ikke provokerende - udover at EU skeptikere og EU modstandere i både Portugal og Finland må finde sig i at der tilsyneladende er mere vilje på EU-støtte siden til at lave Youtube-indlæg af en vis kvalitet, end på der er på EU-modstander side.

De mange negative kommentarer under Youtube video’en om Portugal, Finland og EU generelt vidner dog om at en forholdsvis stor befolkningsgruppe anser EU projektet og det tætte samarbejde mellem de europæiske lande for at være gået for langt.

Måske det vigtigste i video-debatten om EU’s hjælp til Portugal, er at debatten for en gangs skyld på trods af at den blev startet på Youtube af en borgmester i Portugal, nu bæres videre af ‘almindelige’ mennesker. Det kræver trods alt lidt mere vid og forberedelse at sammensætte og producere en seværdig video, end det kræver blot at skrive en sur kommentar i et forum.

From Finland with Love
Selv nedenstående Youtube-svar, der selv om den ikke har taget lang tid at producere, har fået omtale i portugisiske medier – se eksempelvis ugeavisen Expresso.

Se Youtube video’en ‘What Portuguese should know about Finland ‘:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer