Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portimão Match Race – sejlsports-event i Algarve 21-26 juni del af World Match Racing Tour

World Match Racing Tour er en professionel sejlsports-serie af regatta’er.

Arrangementerne afholdes under det internationale sejlssportsforbund ISAF og omfatter i 2011 i alt 9 events fordelt over det meste af kloden.

Identiske sejlbåde til Match Race
World Match Racing Tour sejles i identiske både.

Det er ISAF, der bestemmer hvilken bådtype der sejles i. Alle deltagere får udleveret den samme type sejlbåd (enkeltskrog), hvilken gør konkurencen på vandet meget lige og sætter store krav til deltagernes evner.

Dansk vinder i 1999
I 1999 vandt den olympiske guldvinder Jesper Bank fra Danmark titlen som World Champion.

Normalt er det engeske, amerikanske og australske sejlere, som dominerer World Match Racing Tour.

Portimão Match Race
Det store sejlsportsevent i Portimão er årets 4. event.

Regattaen begynder den 21. juni og varer indtil den 26. juni 2011.

Marina’en i Portimão ligger tæt på den populære turistdestination Praia da Rocha i Algarve.

I august 2011 kommer Match Racing eventet til Danmark; nærmere bestemt Bornholm, hvor der 24-28 afholdes 6. afdeling af World Match Racing Tour.

Se program for Portimão Match Race på  World Match Racing Tour hjemmesiden.

Herunder promotion video for World Match Race Germany 2011 afholdt i slutningen af maj:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer