Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Estoril Surf & Music Billabong Girls 2011 på São Pedro do Estoril og Guincho strandene 9-11 juni

Årets største surfer-event for kvinder i Europa afholdes 9-11 juni i Portugal.

Estoril Surf & Music Billabong Girls 2011
I 2011 udgaven er der endnu mere fest, musik og dans end tidligere.

Surfer-konkurrencen er dog stadig den bærende del med deltagere fra Hawai, USA, Sydafrika, Australien, Reunião, Brasilien, Argentina, Peru, New Zealand, Japan, England, Frankring, Spanien og Portugal.

Udover at kæmpe om point til verdensranglisten er der US$ 35.000 i pengepræmier.

São João do Estoril stranden
Eventet afholdes dels på São João do Estoril stranden og dels på det bedst kendte surferspot i Portugal: Guincho-stranden vest for Cascais.

São João do Estoril er en lille kystby mellem Lissabon og Estoril-Cascais. São João do Estoril by er ligesom det nærliggende São Pedro do Estoril på det nærmeste vokset sammen med Estoril, Monte Estoril og Cascais på Lissabonkysten.

Surferforholdene er gode i São João. Se også oversigt over strande i Cascais området – alle 12 med kvalitetsmærket Det Blå Flag. 

Events i forbindelse med Billabong Girls 2011
Billabong Girls 2011 åbnes på Casino Estoril med mega-fest den 9. juni med til lejligheden indkaldte DJ’s. Festen starter kl. 23.30.

Lørdag den 11. juni er der INJOY Energi Dance i São João.

Herunder video fra Estoril Billabong Girls 2011 promo video.

Billetter til åbningsfest kan købes på Ticketline.pt eller på Casino’et.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer