Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal i recession – fald i BNP på 0,6 procentpoint i første kvartal 2011

Den økonomiske aktivitet faldt i første kvartal 2011 i Portugal.

Indenlandsk efterspørgsel i Portugal faldt ifølge Portugals Statistik INE kraftigt med hele 3,4% i perioden, der var præget af Portugals økonomiske problemer og diskussionen om en eventuel finansiel hjælpepakke fra EU og IMF.

Portugal går stramme tider i møde
I juni måned skal den nye portugisiske regering komme med oplæg til konkrete besparelser for at udfylde de rammer, der blev fastlagt af IMF, EU kommissionen og Den Europæiske Centralbank ECB i forbindelse med forhandling om Portugals økonomiske hjælpepakke.

Det forventes at besparelserne vil sætte yderligere gang i recessionen i Portugal, således at Portugal sansynligvis ikke opnår økonomisk vækst før tidligst i 2012.

Fremgang for eksporten
Et positivt glimt af en forhåbentlig bedre portugisisk økonomi i fremtiden kan man allerede nu spore i udviklingen i Portugals eksport til udlandet.

Eksporten steg i første kvartal 2011 med 2,9% i forhold til forrige kvartal (Q4 2010).

Grækenland i recession efter hjælpepakke
Hvis man sammenligner med Grækenland; en anden EU hjælpepakke modtager, er der dog ikke megen opmuntring at hente.

I Grækenland faldt BNP i første kvartal 2011 med hele 5,5% i forhold til første kvartal 2010.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer