En mavepuster eller en kniv i ryggen?
Portugals nye premierminister Pedro Passos Coelho udtrykte sig diplomatisk på landets vegne, da han beskrev Moody's downgrade af Portugals 'sovereign debt' dvs. portugisiske statsobligationer til 'junk' status som "en mavepuster til Portugal".
Se også: Moody's downgrade af Portugal med 4 trin.
Unfair og unødvendigt - eller en saglig vurdering
Alle partier i Portugal har udtrykt forundring over at den særdeles strenge vurdering af Portugals økonomi var nødvendig.
Der har også været røster fremme i Portugal om at Moody's ikke gør sit arbejde ordentligt, efter at man hos Moody's tilsyneladende ikke har taget de nyligt vedtagne besparelser på Portugals budget og forøgede skatteindtægter med i vurderingen.
Selv fra EU kommission har der lydt beklagende toner fra officielt hold. En udvikling synes at være igang for at begrænse den skadelige effekt af kreditvurderings-bureauerne. Se artikel i New York Times .
Fra Grækenland, som nok er klar over hvilken vej, vinden blæser, er det blevet støttet kraftigt op om Portugal - i det mindste verbalt.
Faktum er at de 3 store kreditvurderingsinstitutter Moody's, Standard & Poor's (S&P) og Fitch sidder på en magt, som de aldrig formelt er blevet tildelt.
Ydermere er både Moody's, S&P og Fitch alle amerikanske, hvilket udgør en mulighed for fejlskøn i forhold til Europa, hvor forholdene er anderledes end i USA.
Europæiske ledere i offensiven
I løbet af torsdag den 7. juli blev meldingerne fra fremtrædende europæiske ledere skærpet.
Moody's og de øvrige kreditvurderingsbureauer vil blive bremset eller underlagt yderligere kontrol. Måske der endda vil blive oprettet et selvstændigt europæisk kreditvurderingsbureau. Se artikel på tyske Der Spiegel (på engelsk).
Moody's vurderinger med selvopfyldende profetier
Man kan med rette argumentere for at en nedgradering foretaget af kreditvurderingsselskaberne har en selvopfyldende effekt.
Jo værre vurdering, jo sværere er det for et land at låne penge og jo værre tilstand vil et lands økonomi befinde sig i. Dette er specielt sandt, når man ryger 4 trin ned af skala'en og ydermere ned i 'non-investment grade' også kaldet 'junk', som i Portugals og Grækenlands tilfælde.
Både Grækenland og Portugals banker er nu 100% afhængige af Den Europæiske Centralbank ECB og IMF.
Skal man være rigtig strid kan man også skyde Moody's, S&P og Fitch i skoene at de går USA's ærinde ved at sætte euro'en under pres i forhold til dollaren.
Sandheden er nok nærmere at Moody's og de øvrige bureau'er ser sig selv som de professionelle investorers service-organer, der (for en pæn betaling) forsøger at vurdere virksomheder og lande inklusiv smålande som Portugal i forhold til investerings-potentiale på amerikansk facon - og her er der ingen kære mor.
Den almindelige portugisers reaktion
Nedgraderingen af Portugal til 'junk' er ikke den første dårlige nyhed, som er blevet præsenteret for den portugisiske befolkning.
De seneste år; nærmere betegnet siden finanskrisen gik i gang i 2008, har Portugal konstant været under et stort økonomisk pres.
Portugiserne er derfor ved at være lidt trætte af den evige talen om besparelser, og man ved godt at man uden tvivl kommer til at spænde livremmen endnu mere ind.
BBC har taget temperaturen i Portugal ved at opfordre portugisere til at skrive ind til nyheds-stationen og give deres mening til kende.
Se mere på BBC News.