Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Særskat i 2011 og annulering af afgiftsfritagelse på 25. Abril broen i august

Den årlige gratis måned for kørsel på 25. Abril broen over Tejo floden bliver annuleret i sommeren 2011.

Traditionelt har det i feriemåneden August været afgiftsfrit at krydse den ældste af Lissabons to broer til det sydlige Portugal.

Se mere om Ponte 25 de Abril.

Ordningen er især et gode for ferietrafikanter på vej til Algarvekysten, som i august 2011 må finde sig i at skulle af med €1,45 i broafgift.

På 25. Abril broen betaler man dog kun broafgift i den ene retning på tilbagevejen mod Lissabon.

Skattestigninger i 2011 – særskatter til at stabiliserer Portugal
Finansminister Vitor Gaspar præsenterede torsdag eftermiddag den 14. juli 2011 en vigtig del af regeringens plan for at inddæmme Portugals gældsproblemer.

I 2011 vil der blive udskrevet ekstra skatter på omkring 3,5% af indkomster over minimumslønnen på 475 euro.

Skatten gælder for alle typer person-indtægter (indtægter underlagt indkomstskat IRS) herunder pensioner og indtægter for selvstændigt erhvervsdrivende.

Den ekstra skat gælder for 2011 indtil 23. december og ventes at indbringe omkring 1 milliard euro i ekstra indtægter.

Vitor Gaspar udtalte at ordningen har til formål at give Portugal økonomisk råderum og reducere budgetunderskuddet indtil virkninger af besparelser på statens budget slår igennem.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer