Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Privatisering i Portugal - Qatar Holding køber 2% af Portugals største virksomhed EDP

Den statsejede oliefond Qatar Holding har købt 2% af Portugals største virksomhed inden for energi-sektoren EDP.

Med en pris på €2,16 per aktie gav salget Portugal en indtægt på 159 millioner euro.

Inden salget havde den portugisiske stat opgivet sin såkaldte ‘golden share’ – dvs. muligheden for at nedlægge veto mod strateiske beslutninger i virksomheden EDP.

Salget er en del af aftalen i forbindelse med modtagelse af EU’s økonomiske hjælpepakke.

Qatar Holding – del af Quatar Investment Authority
Den hovedrige Al Thani familie har magten i det lille emirat Qatar i Den Persiske Golf.

Qatar har verdens største gas- og oliereserver målt per indbygger.

Pengene fra de omfattende olie- og gasindtægter kanaliseres videre ud i verden som investeringer via Qatar Investment Authority, der kan sammenlignes med Norges oliefond.

I Qatar med ca. 300.000 indbyggere bestemmer Al Thani familien dog suverænt, hvad pengene sættes i.

Blandt Qatar’s mange udenlandske investeringer kan nævnes:

  • Harrods luksus-stormagasinet i London (100%)
  • London Stock Exchange (aktiepost)
  • Volkswagen (aktiepost)
  • Fisker Automotive – grundlagt af danske Henrik Fisker (mindre aktiepost)
  • Mirimax Films (aktiepost)

Qatar er vært for Verdensmesterskabet i fodbold i år 2022 (World Cup 2022). Desuden har den superrige mini-stat lagt billet ind på at afholde de Olynpiske Lege i år 2020.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer