I de tre største områder for ejendomshandel i Portugal: Lissabon, Porto og Algarve (primært ferieboliger i Algarve) falder priserne på fast ejendom i Portugal.
Propertywire citerer portugisiske undersøgelser og bolig-vurderingsmænd for at have konstateret at august 2011 viste en klar negativ trend.
Portugal boliger falder i pris – nye projekter i højere kurs
De store byer Lissabon og Porto - og i lidt mindre grad Algarve oplever prisfald på normal handel med boliger.
For nye projekter ser trenden lidt bedre ud uden at der for developers er grund til at være specielt positive.
Boliger i Portugal ofte behæftet med fejl
Det er en god ide at alliere sig med en fagmand ved køb af bolig i Portugal.
I mange områder ved kysten er fugt og mug et forholdsvis stort problem. Boliger er ofte ikke isoleret særligt godt og bærer desuden tit præg af manglende vedligehold.
Forvent ikke at en eventuel udlejer i Portugal vil udbedre fejl og mangler med mindre det udtrykkeligt er aftalt skriftligt, hvad der skal udbedres. En god mægler kan sikre dette, men aftalen skal være klokkeklar fra starten, og der skal ofte afsættes tid til at rykke utallige gange på modvillige ‘landlords’, der ofte ikke synes det er deres problem at installationer i lejligheden eller huset ikke virker eller er ved at gå i stykker.
Der er desuden en udbredt tendens til at portugisiske ejendomsmæglere ‘fortier’ eventuelle problemer, så ved det mindste tegn på fugt eller mug-lugt bør man være på vagt. Det gælder naturligvis også ved leje af bolig i Portugal.
Forhandling af pris på Portugal bolig – portugisiske udlejere glade for udlændinge
Specielt ved langtidsleje af bolig i Portugal kan det betale sig at sammenligne priser.
Ofte kan to ens lejligheder i en given boligblok have vidt forskellige udlejningspriser – uden objektiv grund.
På Lissabonkysten omkring Cascais og Estoril kan man finde overordentlig mange huse til omkring €2000 per måned i leje (relativ god beliggenhed uden for bymidte, omkring 200 m2 med lille have). Det virker som om at alt tilsyneladende kan koste €2000, men bedre tilbud kan findes – hvis man leder længe nok.
Det er værd at bemærke at ved leje af bolig har man som udlænding en fordel i en forhandlingssituation, idet de fleste udlændinge betragtes som bedre lejere end lokale boligsøgende. Dels er der ofte færre problemer med betaling af leje, og dels anses sliddet på boligen ofte for at være mindre med udenlandsk lejer.