Der bliver afholdt en større international konference omkring emnet Geoturisme i byen Arouca i Nordportugal. Der er repræsentanter med fra Portugal, Spanien, Brasilien, Frankrig, Tyskland og USA.
Portugisisk indsats i geoturisme
Portugal er ret godt med i udviklingen af geoturisme. Landet har nogle meget smukke og ofte fredede naturområder i det nordlige langt væk fra de mere kendte rejsemål. Her er der tale om områder omkring Porto, men f.eks også ‘Parque Nacional da Peneda-Geres’, en 70000 hektar nationalpark uden for Braga der støder op mod grænsen til Galicien i det nuværende Spanien.
Her er der en flora og fauna der siden 1971 har genopbygget sin biomasse i fred. UNESCO har udnævnt parken som et World Biosphere område. Den ellers truede grå europæiske ulv, er stadig at se som en sjælden gæst i parken og kunne ellers have været helt uddød i Portugal.
Uden for fastlandet satser Azorerne også på denne form for turisme.
I nærheden af Arouca er man i gang med et Geopark projekt, og i egnen er der succeshistorier såsom Paiva floden ved Espiunca der nu er Europas reneste set med økologiske, biologiske og anti-forurenende briller.
Geoturisme - og hvad er det geohalløj for noget?
Emnet geoturisme er faktisk relativt nyt. Selve ordet blev opfundet af direktøren for the National Geographic Society, Jonathan Tourtellot i 1997. Der manglede et dækkende ord for en slags turisme der ikke harmer, men modsat styrker bevarelsen af den lokale natur, økonomi, kultur, historie og økologiske balance.
Det opstod som en erkendelse af at miljø og økonomi ikke behøver at være modsætninger. I mere end 40 år har enkelte akademiske gnavpotter i udpræget grad monopoliseret naturoplevelser med en mistro til resten af menneskehedens mål og midler. Problemet med værdsættelse af bl.a naturbevaring er dog, at det alt sammen er meget nemmere at forstå og støtte, hvis vi alle samtidig fik lov til at se naturen i et vist omfang.
