Porto lufthavn går udgangen af året i møde med et flot resultat i følge RH Turismo. 5 millioner passagerer benyttede Porto lufthavn i de første 10 måneder af dette år alene. Tallet blev nået den 18 oktober, mens det blev nået den 15 december sidste år, og et forsigtigt skøn er en vækst på 15%.
Nye selskaber og ruteplaner kommer også til såsom den direkte rute mellem København og Porto udbudt af SATA. En del mennesker bruger klart lufthavnen som et mellemled i en videre rejse. Men Porto, den anden største by i Portugal, bliver også mere og mere populær som rejsedestination.
En vækst i bl.a. vinturisme i og omkring Porto Porto er ikke blot kendt for sin smukke autentiske byarkitektur og venlige stemning. Den har også en gammel kulturarv og stolte traditioner inden for vinproduktion og lagring. Der er klart en passion for det fag der skænker dig en aromatisk douro rødvin eller en afrundet portvin, og her oplever industrien en forøget interesse fra de engelsktalende lande herunder et utal af vinbloggere.
Færre Porto portugisere På trods af at det ser positivt ud for erhvervslivet samt turismen i området, er selve byen blevet 27,000 færre beboere over de seneste 10 år. Det er ikke noget der er vildt bekymrende og Porto befolkningen flygter bestemt ikke fra de mange nye besøgende.
Nedadgående fødselsrate har lidt at sige, men samlet set er den Portugisiske befolkning steget siden 2009 ved indvandring. Indvandringen er dog koncentreret mere sydligt og det er en del af den demografiske forklaring for Porto.