Recharge, et web site om vedvarende energi, rapporterer at en flydende vindmølle med success er blevet placeret i Atlanterhavet ud for Aguçadoura i Portugal.
Havvindmøllen flyder ved hjælp af en såkaldt WindFloat platform, der er udviklet i samarbejdet med den amerikanske Seattle-baserede virksomhed Principle Power.
Se mere om planlægningen of finansieringen af forsøget med den flydende havvindmølle.
EDP med i forsøg med havvindmølle
For den portugisiske energivirksomhed EDP er den flydende havvindmølle et forsøg. EDP er verdens fjerde største operatør af vindmøller.
Hele konstruktionen og monteringen af vindmøllen fandt sted på land og var derfor langt billigere end de traditionelle måder at opføre havvindmøller på. Det tager tid at skabe et forsvarligt fundament til havvindmøller, og desuden er det forbundet med store omkostninger at løfte møllen på plads på havet.
Se oversigts-tegning over udvikling af fundamenter til havvindmøller.
Vestas møllen på 2MW blev monteret i Lisnave tæt på Setubal og derefter trukket 350 km til havs. I de kommende uger skal havvindmøllen afprøves og derefter sættes i testproduktion.
Herunder en film med beskrivelse af konstruktionen og logistikken bag det banebrydende design: