Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals offentlige ansatte varsler flere konflikter i 2012

De offentlige ansatte i Portugal er blandt de grupper i samfundet, der må holde for, når de kraftige nedskæringer vedtaget i 2011 for alvor slår igennem.

Se også: Portugals finanslov for 2012.

Rolige demonstrationer i Portugal
I modsætning til i Grækenland, hvor politiet i 2011 blev sat ind mod voldelige demonstranter i forbindelse med landets økonomiske krise, var der i Portugal foreløbig roligt.

Demonstrationer var hyppige i de større portugisiske byer i år 2011, og vil ifølge fagforeningerne tage til i 2012. Det er dog de færreste politikere, der har andre løsninger på hånden end regeringens spare-politik.

En stor del af den fortrinsvis venstreorienterede opposition er utilfreds med at rige portugisere mærker krisen forholdsvis mindre end resten af befolkningen.

Høj arbejdsløshed i Portugal
Blandt de største problemer i Portugal er den stigende arbejdsløshed, der forventes at runde 13% tidligt i 2012.

Se også: Arbejdsløse i EU-lande - statistik samt udvikling i arbejdsløsheden i Portugal siden 1998.

Solen skinner stadigvæk
I Portugal er der stadig en vis resignation og distance til problemerne med økonomien. Solen skinner jo stadigvæk, bemærker mange, og portugiserne er nok generelt ikke så fremadskuende og ‘planlagte’ som folk er flest i Nordeuropa.

Mange unge tager dog konsekvensen og flytter til udlandet, da mulighederne på det portugisiske arbejdsmarked er meget ringe.

Se også: Portugiserne emigrerer i store tal.

Herunder indslag fra Reuters om frustrationen blandt offentligt ansatte i Portugal:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer