Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugisere udvandrer i store tal til Brasilien

Den tidligere portugisiske koloni Brasilien er mål for tusindvis af portugisere, der primært af økonomiske grunde vælger at forlade Portugal.

Brasilien det nye USA
Brasilien er et land med en årlig økonomisk vækst på omkring 3% målt på de første tre kvartaler af år 2011. I 2010 steg levestandarden for store befolkningsgrupper markant i Brasilien med en økonomisk vækst på 7,5%.

Brasiliens evne til at modstå krisen gjorde at landets økonomi i december 2011 blev den 6. største i verden. Storbritanien er herefter blot den 7. største økonomi.

Den fortsatte vækst og det fælles sprog kombineret med store økonomiske problemer i Portugal fik i første halvdel af 2011 over 50.000 portugisere til at flytte til Brasilien.

Hertil kommer et stort antal illegale tilflyttere, som sandsynligvis udgør et endnu større tal, skriver avisen Publico.

På mange måder er dagens Brasilien at sammenligne med USA i starten af det 20. århundrede. Det store land med henved 190 millioner inbyggere tiltrækker driftige emigranter fra hele verden.

Mere økonomisk vækst i vente i Brasilien
Økonomien i Brasilien nyder godt af en voksende mellemklasse af forbrugere, der skaber en hidtil uset stærk indenlandsk efterspørgsel.

Lønnivauet i mange dele af Brasilien er stigende og mange uddannelser er i høj kurs.

Eksempelvis emigrerer et stort antal portugisiske arkitekter, ingeniører og folk med en økonomisk uddannelse og ledelseserfaring til Brasilien.

Inden for 10 år forventes Brasilien at blive verdens 5. største økonomi og vil dermed overhale Frankrig.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer