Det kinesiske regime overtager en fjerdedel af aktierne i energiforsyningsselskabet REN i Portugal.
REN står for vedligeholdelsen af elforsyningsnettet og distribuerer desuden gas til de portugisiske forbrugere.
Salg af statens aktier i REN
Som en del af betingelserne for at modtage økonomisk hjælpepakke fra EU indvilligede den portugisiske stat i at sælge sine aktier i et antal større virksomheder; herunder EDP, REN og TAP.
21% af EDP aktierne blev afhændet i slutningen af 2011 til kinesiske China Three Gorges (CTG), mens salget af flyselskabet TAP i starten af 2012 endnu ikke er gennemført.
REN aktier blev allerede udbudt til private i 2007, men staten beholdt dengang en ejerandel på 51%.
De nye ejere er China State Grid med 25% og og set ligeledes statsejede Oman Oil med 15% af aktierne, oplyser finansministeriet.
Salget af aktierne i REN til Kina og Oman indbringer samlet 592 millioner euro.