Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Egenproduktion af landbrugsprodukter stiger i Portugal

I løbet af de sidste 3 år har et stigende antal portugisere genoptaget produktion af landbrugsprodukter.

Dyrkning af frugt og grønsager er en måde at skabe en indtjening på ved salg af produkter på markeder og til fødevareproducenter. Mange anvender desuden de producerede afgrøder til eget forbrug.

Nordportugal frugtbart
Nordportugal har nogen af de mest frugtbare uudnyttede områder, og der afholdes løbende kurser for vordende landmænd.

Typisk er der tale om arbejdsløse kursister, der har adgang til et jordstykke; eventuelt i familiens eje, og som gerne vil forsøge at starte en produktion op.

Arbejdsløsheden er generelt langt større på landet i Portugal end i byerne, og vil man undgå at flytte med hele familien for at finde arbejde, kan landbrug være en måde at opretholde en indtægt på.

Arbejdsløshed i Portugal blev i januar 2012 opgjort af Eurostat til 14,8% (Danmark arbejdsløshed 7,9% og EU gennemsnit 10,1%).

Herunder indslag fra AFP om de nye landmænd i Portugal:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer