Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Sporting Lissabon overraskende i kvartfinalerne i Europa League 2012 – lodtrækning 16 marts

Med en sejr til Manchester City på 3-2 i England gik Sporting Lissabon videre til kvartfinalerne i Europa League turneringen 2011-2012.

Den samlede score af de to indbyrdes kampe blev 3-3, og dermed trådte reglen om udebanemål i kraft.

Sporting foran med to mål mod Premier League tophold
Inden den knebne samlede sejr havde Sporting været foran med 2 mål mod nul i Manchester mod Premier Leagues for tiden næstbedste hold.

Det lykkedes imidlertid Manchester City at indhente med 3 mål, hvorefter Sporting var under stort pres, men en stor præstation af specielt målmand Rui Patricio gjorde at Sporting holdt stand.

Se kommentar på The Telegraph, hvor en skuffet manager Roberto Mancini indrømmer at have undervurderet Sporting i den første kamp i Lissabon.


Kun Chelsea tilbage fra England
Manchester United fører før 29. spillerunde den engelske liga med 67 point mod 66 til Manchester City.

Se stillinger i Premier League i England og i Zon Sagres Liga'en i Portugal.

Også Mancester United måtte dog se sig slået ud af Europa League turneringen efter nederlag til Athletic fra Spanien.

Dermed er ingen engelske hold videre til kvartfinale-lodtrækningen i Europa League, mens kun Chelsea deltager i lodtrækningen til kvartfinaler i Champions League.

Portugal har udover Sporting i Europa League også Benfica i kvartfinalerne i Champions League.

Deltagere i kvartfinaler i Europa League 2012
Følgende hold deltager i lodtrækning til Europa League kvartfinaler fredag den 16. marts kl. 13 dansk tid:

  • Athletic Club
  • Valencia CF
  • Club Atlético de Madrid
  • AZ Alkmaar
  • Sporting Clube de Portgual (Sporting Lissabon)
  • FC Metalist Kharkiv
  • FC Schalke 04
  • Hannover 96

Lodtrækiningen finder sted sted efter lodtrækning til Champions League kvartfinaler, der går igang kl. 11.45.

Se også: Lodtrækning til Champions League kvartfinaler 2012.

Lodtrækning Europa League kvartfinaler
Kvartfinalerne kom til at bestå af følgende kampe:

AZ - Valencia
Schalke Athletic
Sporting-Metalist
Athletico-Hannover

Kvatfinaler i Europa League 2012 spilles 29. marts med returkampe 5. april.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer