Googles kunst projekt, der også kaldes Google Art Project, er netop udkommet i en ny udvidet version med 151 udstillingssteder (særligt museer) og 30.000 kunstværker i 40 lande.
Den tidligere version blev lanceret i februar 2012 med blot 17 museer. Meget tyder således på at antallet af museer løbende vil blive udvidet – denne gang blev bl.a. museer i Portugal og Danmark tilføjet.
Desuden er der tilføjet nye søgefunktioner i Google Kunst, der gør det nemmere at søge efter kunstværker. Man kan zoome ind på udvalgte kunstværker og der er Street View til nogle af kunstbygningernes gange.
Udover online billeder af kunstværkerne kan man få adgang til ekstra viden om værkerne via beskrivelser, billeder og film. Desuden kan man oprette sine egne gallerier og dele gallerierne med andre via de sociale medier
Google Kunst i Portugal
I Lissabon er Museu Colecção Berardo tilføjet til Google Arts. Berardo Museet ligger i Belém (CCB - Centro Cultural de Belém).
Man kan via Google Kunst bl.a. se værker af den portugisiske maler Amadeo de Souza Cardoso.
Se Museu Colecção Berardo i Google Art Project
Berardo museet har i alt omkring 1000 kunstværker og har eksisteret siden 2007. I den faste samling finder man bl.a. kunstværker af Pablo Picasso, Andy Warhol og Henry Moore.
Berardo museet er åbent alle dage og der er gratis adgang. Dette kan dog ændre sig snart, da Kulturministeriet i Portugal overvejer at afvikle den økonomiske støtte til museet. Den portugisiske stat har endvidere købsoption på kunstsamlingen, der i 2006 blev vurderet til 316 millioner euro af Christie’s. Over 3 millioner gæster har indtil videre besøgt museet.
Se også: Museer i Lissabon
Google Kunst i Danmark
To museer i København er nu ligeledes inkluderet i Art Project. Statens Museum for Kunst og Ny Carlsberg Glyptotek er repræsenteret med henholdsvis 159 og 48 kunstværker
Se Statens Museum for Kunst i Google Art Project
Se Ny Carlsberg Glyptotek kunst i Google Art Project
Hvordan bruger man Google Kunst?
Se Googles egen video-vejledning til Art Project.