Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Algarve film – The Right Juice - indie-komedie om en falleret engelsk bankmand i Algarve

I Algarve i den sydligste del af Portugal er et usædvanligt film-projekt igang.

The Right Juice – Algarves sjæl
Filmen The Right Juice – An Algarve Story er støttet af lokale privatpersoner og virksomheder.

The Right Juice optages på lokationer spredt over hele Algarve.

Filmen har udover at være en komedie til formål at fortælle om Algarves sjæl og den unikke livsstil, som såvel ‘indfødte’ portugisere som udenlandske tilflyttere oplever i Algarve.

Midt i april 2012 var der samlet €87500 ind til filmprojektet, der har et budget på €150.000.

En falleret bankmand fra England flytter til Algarve
Den største gruppe af tilflyttere på Algarvekysten er fra Storbritannien.

Med diverse bankskandaler i frisk erindring har skaberne af filmen valgt at lade hovedpersonen være en ung bankmand, der som så mange englændere har en lille ejendom i Algarve.

Oliver’s ejendom er meget beskeden – ja faktisk nærmest en ruin. Det behager ikke Oliver’s kone, som har store forventninger til ‘the good life’ i Algarve, og hun er bestemt ikke tilfreds med et liv uden stor villa og pool.

Den engelske banker Oliver er specialist i olie-futures (finansielle instrumenter), men er uden job.

Istedet får han idé’en at slå sig på produktion af appelsiner i Algarve. Her starter problemerne, der leder antihelten til at søge efter vand (til appelsinerne) på sin jord. Derved finder han ved et tilfælde olie, men det er ikke så let at få naboer, forretningsforbindelser og tidligere bank-kollega’er med på ide’en om olieudvinding uden at ødelægge området.

Se teaser til Algarve filmen The Right Juice herunder:

Arketypiske Algarve personligheder
I filmen indgår en lang række typiske personligheder, som folk, der lever på Algarvekysten vil kunne genkende.

Miguel Damião spiller den hjælpsomme nabo, Lucía Moniz er delfin-træner i ZooMarine ved Albufeira, Ellie Chidzey er Olivers kone og Beau Mcclellan er Olivers største rival.

Se mere om The Cast i The Right Juice.

Dansk instruktør på The Right Juice
Filmens instruktør er danskfødte Kristjan Knigge, der voksede op i Algarve.

Kristjan Knigge bor nu i Amsterdam i Holland. Se mere om Kristjan Knigge på Vimeo.

Det øvrige crew er et mix af englændere, portugisere (primært fra Algarve), hollændere og amerikanere.

Hovedpersonen Oliver spilles af den engelske skuespiller Mark Killeen, der tidligere har medvirket i TV-serien Dr. Who og i action-krimien Rise of The Foot Soldier.

Se mere om cast & crew og muligheder for at støtte projektet på The Right Juice hjemmesiden.

Herunder en kort præsentation af The Right Juice crew:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer