Det britiske lavpris flyselskab FlyBe overvejer ovenpå Cimbers konkurs at overtage Cimbers danske indenrigsruter.
Hvem er FlyBe flyselskabet?
FlyBe er endnu ikke ret kendt i Danmark, men FlyBe er faktisk Europas største regionale flyselskab med fokus på billige flybilletter. FlyBe flyver pt. på 180 ruter til 65 lufthavne i Europa. I 2011 havde flyselskabet over 7 millioner passagerer.
FlyBe er et engelsk low cost flyselskab, der startede sine flyvninger i 1970 under navnet Jersey European Airways. Flyselskabet Flybe's flyflåde består af 69 fly, men der er allerede afgivet ordrer på yderligere 140 nye fly.
Selskabet samarbejder i Storbritannien med British Airways.
I Skandinavien opererer selskabet under navnet FlyBe Nordic, som blev grundlagt i 2011 som et joint venture med Finnair.
FlyBe Nordic har tidligere udmeldt at flyselskabet vil satse massiv på indenrigsflyvning i Danmark, men ikke før 2013.
Cimber måtte i maj 2012 erklære sig konkurs, og derfor overvejer FlyBe nu en hurtigere lancering af nye danske indenrigsruter. FlyBe Nordic er både interesseret i indenrigsruter i Danmark og regionale flyruter i Norden.
Læs også: Cimber konkurs 2012
FlyBe Nordic oplyser at man allerede har kontaktet kurator i konkursboet efter Cimber Sterling.
FlyBe ruter til Portugal
FlyBe flyver pt. til Faro på Algarvekysten fra f.eks. Exeter og Southampton.
Hvem overtager Cimbers ruter?
Mange flyselskaber har i dag vist interesse for potentielt at overtage Cimbers indenrigsruter i Danmark og øvrige ruter i Norden.
-
Det danske flyselskab Sun-Air ønsker at overtage ruten mellem Aalborg og Oslo (i samarbejde med British Airways).
-
Danish Air Transport, DAT, ønsker at overtage Cimbers rute mellem Bornholm og København samt indenrigsruten mellem Sønderborg og København.
-
Det norske lavprisselskab Norwegian ønsker at overtage Cimbers rute mellem Karup og København.
-
Sidst er der chance for at Cimber Sterling rekonstrueres og dermed fortsat nogle af ruterne.