Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Estoril oprykker til Zon-Sagres Liga'en – fodboldhold på Lissabonkysten i bedste række

Den relativt lille fodboldklub Estoril med hjemmebane i den nordlige del af Monte Estoril har nået Portugals fornemste fodboldliga.

Fra efterårs-sæsonen 2012 skal Estoril spille mod de stjernespækkede bedste hold i Portugal: FC Porto, Sporting, Braga og Benfica.

Estoril Praia grundlægger
Fodboldklubben i Estoril kaldes også for Estoril Praia for at markere tilhørsforholdet til havet og stranden.

Estoril fodboldklub blev grundlagt i 1939 af den lokale forretningsmand Fausto Cardoso de Figueiredo (1880-1950).

Den farmaceut-uddannede og særdeles foretagsomme Fausto Cardoso de Figueiredo var én af Lissabonkystens rigeste mænd og bredt involveret i det lokale nyligt opblomstrede turisme-erhvervsliv. Han ejede eller havde andel i blandt andet:

- Hotel Inglaterra i Estoril
- Hotel Paris i Estoril
- Hotel Palácio Estoril

samt ikke mindst i Estoril Spa (termas på portugisisk) og Casino Estoril bygningen. Desuden var han bestyrelsesformand for jernbane-forbindelsen mellem Cascais og Lissabon.

I Cascais findes flere veje, der er opkaldt efter Fausto Cardoso de Figueiredo. Se også RTP liste med biografier over 100 berømte portugisere (på portugisisk).

Estoril fodboldklub oprykker 2012
Med 57 point blev Estoril fodboldklub vinder af den næstbedste Orangina Liga i 2011-2012.

Estoril var også oprykker til bedste liga i 2003-2004 sæsonen, men holdt dengang kun et enkelt år. Året før i 2002-2003 sæsonen var Estoril rykket op fra den tredje bedste række i portugisisk fodbold.

Schmeichel forbindelse
Kasper Peter Schmeichel (tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichels søn) spillede som ung teenager i Estoril, da farmand var målmand for Sporting 1999-2001.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer