Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Algarvekysten tiltrækker flere tyske og hollandske turister

Den sædvanlige sammensætning af turister på Algarvekysten ser ud til at ændre sig en smule i år 2012.

Hele 14,6% flere tyskere holdt ferie i Algarve i maj 2012. Ligeledes blev der konstateret en stigning i antallet af hollandske turister på ferie i Algarve - stigningen i maj var bemærkelsesværdige 25,1%.

Færre spanske og engelske turister
Stigningen i antallet af tyske og hollandske turister kunne dog ikke opretholde det samlede niveau fra maj 2011.

Algarves belægnings-procent (hotel-overnatninger i Algarve) var i maj 2012 på 55,2%, hvilket er 3,7 procent-point lavere end i maj 2011.

Specielt de engelske, irske og spanske turister valgte at blive hjemme. Engelske turister blev 4,3% færre, spanske turister var i stor udstrækning ramt af krisen og kunne notere et fald på 12%, mens der var i maj 2012 var 8,2% færre turister fra Irland på Algarvekysten i forhold til i maj 2011.

Overnatninger på hotel i Portugal
Følgende landes turister har størst betydning for hotellerne i Portugal (2011 tal for hele Portugal):

  1. Storbritanien – 6,3 millioner hotel-overnatninger i Portugal
  2. Spanien – 3,5 millioner hotel-overnatninger i Portugal
  3. Tyskland – 3,4 millioner hotel-overnatninger i Portugal
  4. Holland - 2 millioner hotel-overnatninger i Portugal
  5. Frankrig – 1,9 millioner hotel-overnatninger i Portugal
  6. Brasilien – 1 million hotel-overnatninger i Portugal
  7. Italien – godt 900.000 hotel-overnatninger i Portugal
  8. Irland – godt 860.000 hotel-overnatninger i Portugal

Fremgang til Carvoeiro-området
I maj 2012 var der stor forskel på, hvilke områder i Algarve, der gik frem eller tilbage i forhold til maj 2011.

Praia da Rocha og Portimão var negativt påvirket af de manglende englændere og spaniere på ferie i Portugal. Området måtte notere en nedgang i maj 2012 på 11,4% i hotel-overnatninger.

Derimod gik det godt for ferie-hoteller i Carvoeiro-Armação de Pêra med en stigning på 24,4%.

Typisk kom de lidt dyrere 4- og 5-stjernede hoteller på Algarvekysten bedre gennem maj 2012 end de billigere 3-stjernede hoteller i Algarve.

Den samlede turist-omsætning på Algarve hoteller faldt med 1,2% i maj 2012 i forhold til sidste år.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer