Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Danmark Portugal EM 2012 – Denmark Portugal EURO 2012

Den 13. juni møder Danmark Portugal i gruppe B under EM 2012.

Kampen spilles klokken 18 dansk tid på Arena Lviv i Ukraine. (kl. 17 portugisisk tid). Stadion forventes at være udsolgt med 30.000 tilskuere – heraf ca. 3350 danskere. (Ca. en fordobling fra kampen mod Holland)

Den danske holdopstilling mod Portugal offentliggøres først umiddelbart inden kampen, når de danske spillere er ankommet til stadion i Lviv.

Vi publicerer holdopstillingen her på Portugalnyt så snart den foreligger.

Optakt til kampen Danmark Portugal
Portugals landstræner Paulo Bento har for længst overdraget favoritværdigheden til Danmarks landshold og landstræner Morten Olsen. Paulo Bento udtrykker før kampen mellem Danmark og Portugal irritation over den negative omtale, der har floreret i den portugisiske presse omkring udvalgte spillere på Portugals landshold efter den første kamp mod Tyskland, som Portugal tabte 1 – 0 trods mange chancer for udligning.

De kritiserede spillere har særligt været Helder Postiga, Nani og Ronaldo. Og tidligere portugisiske fodboldspillere som Luis Figo og Rui Costa har i den portugisiske presse offentligt kritiseret træner Paulo Bento.

Det portugisiske hold er meget opsat på en sejr over Danmark, og er meget realistisk omkring at en sejr med stor sandsynlighed er påkrævet for at gå videre til kvartfinalerne under EURO 2012.

Inden Portugals kamp mod Danmark har Hugo Almeida og Ricardo Quaresma været ramt af sygdom og småskader.

Den internatiale presse fokuserer på en potentiel konflikt mellem træner Paulo Bento og Cristiano Ronaldo, der forlod banen på markant vis efter kampen mod Tyskland. Paulo Bento har dog afkræftet rygtet. Morten Olsen har efterfølgende beskrevet Portugal som et hold under enormt pres før kampen. Samtidig har Morten Olsen dog udtalt, at han mener at Portugal havde chancer nok til at kampen mod Tyskland burde være endt uafgjort.

Internationale artikler om kampen: Denmark – Portugal EURO 2012 - Pre Match

Vurdering af kampen af danskere i Portugal
Danske Ulrik Solberg, der er bosat i Lissabon, giver sit besyv på stemningen og forventningen i Portugal i et interview i EkstraBladet i dag og Jesper Carvalho Andersen blev interviewet i Radio24syv i morges.

Danskere i Portugal mødes for at se kampen i Lissabon
I Caneças tæt ved Lissabon mødes op mod 40 danskere i Portugal for at se kampen på storskærm i en restaurant med efterfølgende middag. De to store portugisiske TV-stationer SIC og TVI har meldt deres ankomst til en live-optagelse af de danske fodboldfans bosiddende i Portugal.

Læs mere om fodbold-arrangementet: Danmark - Portugal EM 2012 - Se kampen på restaurant ved Lissabon!

Danmarks placering på Verdensranglisten i fodbold
Danmark er pt. nr. 9 på den seneste FIFA Verdensrangliste i fodbold – lige foran Portugal, der ligger nr. 10 på Verdensranglisten, der blev opdateret lige før EM 2012 gik igang. Spanien ligger nr. 1, mens de øvrige hold i Danmarks gruppe B under EM, Tyskland og Holland ligger henholdsvis nr. 3 (Tyskland) og nr. 4 (Holland). Netop Tyskland og Holland mødes i den anden gruppekamp i gruppe B den 13. juni.

Danmark spillertrup EM 2012
Følgende danske spillere er udtaget til EM 2012 – de danske spilleres påtrykte navn på ryggen af trøjen fremgår i parentes og trøjenumre under EM 2012 fremgår før de udtagne danske spilleres navne.
1 Stephan Andersen (Andersen)
2 Christian Poulsen (Chr. Poulsen)
3 Simon Kjær  (Kjær)
4 Daniel Agger (Agger)
5 Simon Busk Poulsen (Busk Poulsen)
6 Lars Jacobsen (Jacobsen)
7 William Kvist (Kvist)
8 Christian Eriksen (Eriksen)
9 Michael Krohn-Dehli (Krohn-Dehli)
10 Dennis Rommedahl (Rommedahl)
11 Nicklas Bendtner (Bendtner)
12 Andreas Bjelland (Bjelland)
13 Jores Okore (Okore)
14 Lasse Schöne (Schöne)
15 Michael Silberbauer (Silberbauer)
16 Anders Lindegaard (Lindegaard)
17 Nicklas Pedersen (Pedersen)
18 Daniel Wass (Wass) – under EM 2012 ejet af den portugiske klub Benfica – Artikel: Daniel Wass i Benfica på 5-årig kontrakt
19 Jakob Poulsen (J. Poulsen)
20 Thomas Kahlenberg (Kahlenberg)
21 Niki Zimling (Zimling)
22 Kasper Schmeichel (Schmeichel)
23 Tobias Mikkelsen (Mikkelsen)

Portugal spillertrup EM 2012 (Portugal squad EURO 2012)
Følgende portugisiske spillere er udtaget til EM 2012 – de portugisiske spilleres trøjenumre under EM 2012 fremgår før Portugals EM 2012 holds navne.
1 Eduardo
2 Bruno Alves
3 Pepe
4 Miguel Veloso
5 Fábio Coentrão
6 Custódio Dias de Castro
7 Cristiano Ronaldo
8 João Moutinho
9 Hugo Almeida
10 Ricardo Quaresma
11 Nelson Miguel Castro Oliveira
12 Rui Patricio
13 Ricardo Costa
14 Rolando
15 Ruben Micael
16 Raul Meireles
17 Nani
18 Varela
19 Miguel Lopes
20 Miguel Hugo Viana
21 Joao Pereira
22 Beto
23 Hélder Postiga

Dommer Danmark – Portugal kamp EM 2012
Kampens dommer er Craig Thomson fra Skotland

Relaterede artikler:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer