Blomsterfesten på Madeira falder i år 2013 i midten af maj måned, nærmere bestemt 9-15. maj 2013.
Tidspunktet for Madeira Blomsterfestival er ofte 2 uger efter påske, men altså ikke altid.
Festivallen starter for alvor torsdag og kulminerer søndag den 12. maj med optog gennem Funchals gader.
Blomsterfest på Madeira siden 1954
Festivallen blev grundlagt som en blomsterudstilling i 1954 og har således ingen dybere religiøs betydning.
Man gentog successen i de følgende år, og hvad der oprindeligt blev markedsført som Festa da Rosa (på dansk: rosens fest) blev snart til Madeira festivallen Festa da Flor.
I 1979 blev festivallen udvidet med opførelse af ‘Håbets Mur’, der traditionelt finder sted lørdag dagen før den store parade i Funchals gader. Turistrådet fik desuden introduceret det farverige ‘blomstertæppe’: Cortejo Alegórico, konkurrencer i blomsterfletning samt levende musik i gaderne, som det hører sig til ved en byfest.
Det svinger lidt, hvor lang tid blomsterfesten varer, men 4-6 dage er normalen.
Rejser man til Madeira for at opleve Madeira Blomsterfestival i Funchal skal man være opmærksom på at det er lørdag og søndag, der er festivallens højdepunkter.
Herunder Youtube video fra Madeira Blomsterfestival 2011: