Fodboldklubben Braga fra Nordportugal har gjort det igen.
Med mindst mulig margin efter straffesparkskonkurrence (resultat 4-5) sendte Braga italienske Udinese ud i kulden efter en velspillet kamp på Udineses hjemmebane i Italien den 29. august.
Inden da var resultatet i ordinær spilletid præcis det samme (1-1), som 7 dage tidligere ved kampen mod Udinese i Braga.
Braga er dermed sammen med de prækvalificerede portugisiske klubber FC Porto og Benfica klar til Champions League turneringen.
Se mere om Braga's vigtigste kamp i lang tid på PortoGoal.net.
Nyt tophold fra Portugal
Første gang S.C. Braga deltog i Champions League var i 2009-2010 sæsonen, hvor Braga med en 3. plads i sin gruppe gik videre til Europa League turneringen.
I den følgende sæson kvalificerede Braga sig til Europa League turneringen, hvor finalen kom til at stå mellem Braga og FC Porto. Braga tabte finale-kampen i Dublin med 0-1.
Også i 2011-2012 sæsonen kvalificerede Braga sig til Europa League, men blev slået ud allerede i den såkaldte 'round of 32' af tyrkiske Besiktas.
Danske klubber i Champions League 2012-2013
Fra Danmark deltager FC Nordsjælland som vinder af Superligaen.
Desuden kan FC København kvalificere sig til CL gruppespillet ved den 29. august at besejre eller holde uafgjort mod Lille fra Frankrig. Første kamp i København vandt FCK med 1-0.
Lodtrækning til gruppespillet i Champions League 2012-2013 finder sted i Monaco den 30. august.