SANA hotel gruppen med 15 hoteller er til stede i større portugisiske byer samt i Berlin og i Luanda, Angola.
Nyt hotel i Caldas da Rainha på Portugals sølvkyst
I sommeren 2011 blev SANA Silver Coast Hotel indviet i spa-byen Caldas da Rainha.
Den statelige bygning på Avenida Dom Manuel Figueira Freire da Câmara er blevet nænsomt renoveret og forsynet med moderne bekvemmeligheder.
Hotellet ligger i centrum af Caldas da Rainha tæt på byens hovedtorv ved det gamle Spa-hospital og i kort gåafstand fra byens førende indkøbscenter. Lige overfor hotellet i byparken finder man foruden tennisbaner og legeplads også det kendte Jose Malhoa museum (nyligt genåbnet) for den verdensberømte portugisiske maler.
Lidt længere nede af en sidegade kan man besøge keramikmuseet Museu da Cerâmica, der har til huse i et slot tæt på Bordalo Pinheiro’s gamle keramikfabrik 5 minutters gang fra hotellet.
Luksus til rimelig pris – hotel Caldas da Rainha
SANA hotelgruppen har specialiseret sig i luksushoteller til rimelige priser, og det nye Caldas da Rainha hotel med 4 stjerner er ingen undtagelse.
På SANA Silver Coast Caldas da Rainha er prisen for et dobbeltværelse afhængig af sæson typisk lavere end i Lissabon. Check tilbud på overnatning direkte på hotellets hjemmeside.
Se billed-kavalkade fra SANA Hotel Caldas da Rainha og områdets attraktioner herunder:
Hotel med historie i Caldas da Rainha
Tidligere var SANA Caldas da Rainha hotel kendt under navnet Grande Hotel Lisbonense.
Dengang var Caldas da Rainha vidt berømt som spa-by i Portugal, og mange af Lissabons notabiliteter tog ofte til Caldas da Rainha for at møde ligesindede og få spa-behandling. Havde man råd til det, boede ‘man’ selvfølgelig på Grande Hotel Lisbonense – det nuværende SANA Silver Coast Caldas da Rainha.
Det nye hotel på Portugals sølvkyst fremstår som et af Caldas da Rainha’s flotteste bygninger i pastelrosa og hvide farver og med en afdæmpet, men imponerende neoklassisk arkitektur.
Hotellet har 110 værelser, og kunne væggene tale, ville de fortælle om forfattere, malere, politikere, adelsfolk og kongelige fra Spanien og Portugal, som i det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20 århundrede ofte besøgte hotellet. Portugals sidste konge Carlos I siges at have været blandt hotellets gæster.
Den renoverede cafe’en på hotellet (også med udendørsservering) bærer navnet Café Lisbonense som en cadeau til fortidens storhed.
Sølvkyst hotellet blev totalt renoveret af SANA gruppen i 2011 efter at have stået tomt siden 1980’erne.
Caldas da Rainha – midt blandt Portugals bedste seværdigheder
Den nærliggende Foz do Arelho strand ved Óbidos lagunen er et af områdets helt store trækplastre.
Her kan man opholde sig selv med små børn, da bølgerne i lagunen er af en helt anden kaliber end direkte ud til Atlanterhavskysten.
Caldas da Rainha ligger desuden tæt på middelalderbyerne Óbidos, Alcobaça og Batalha – samt ikke langt fra pilgrimsbyen Fátima, der årligt besøges af flere millioner katolikker.
Se mere om seværdigheder og udflugter fra Caldas da Rainha.
Golf på Praia d’El Rey i Portugal
Blandt Óbidos og Caldas da Rinha områdets golfbaner er Praia d’El Rey uden sammenligning den mest berømte. Mange golfspillere i Portugal anser endog Praia d’El Rey for at være Portugals bedste golfbane.
Man finder Praia D’el Rey golfbanen syd for Foz do Arelho stranden ca. 30 kilometer fra Caldas da Rainha (en lille halv times kørsel).