Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Lavere renter på portugisiske statsobligationer – endelig godt nyt for Portugals statskasse

Den øgede tillid til eurozonen har tilsyneladende smittet af på Portugal.

Midt i september 2012 var renten på korte 6-måneders obligationer faldet til 1,7% mod hele 2,292% ved en lignende auktion over portugisiske statspapirer i juli 2012. Samme vej gik det med renten på 18-måneders statsobligationen.

Udstedelsen af 6 måneders og 18 måneders obligationer fra Portugal i september blev overtegnet henholdsvis 3 og 2 gange.

Se mere på Euroinvestor.

Besparelser rammer bredt
De nyligt introducerede planer om at forhøje det sociale bidrag for medarbejdere har fået mange portugisere til at protestere - se landsomfattende protester 15. september 2012.

Der forventes strejker inden for mange fag i den resterende del af 2012. Olieselskabet Galp er allerede blevet ramt af en 3-dages strejke blandt havnearbejdere.

Socialbidragets forhøjelse for ansatte står ved magt, fastslår regeringen - se artikel på Reuters fra 18. september. Premierminister Passos-Coelho forsøger at ride den første store folkelige protest mod sin regering af med en henvisning til at alternative besparelser ikke vil være bedre. Der er dog kritiske ryster langt ind i hans ejet parti PSD, som mener at reformerne er for hårde.

Oppositionen forsøger sammen med fagforeningerne i Portugal at få Præsidenten af Republikken Anibal Cavaco Silva til at 'sparke beslutningen til hjørne' - hvilket vil skabe en forsinkelse og tid til at mobilisere yderligere modstand blandt parlamentsmedlemmerne. Præsidentens 'hjørnespark' kan dog, såfremt der fortsat er flertal for sparetiltaget i det portugisiske parlament, kun forårsage en midlertidig genovervejning af spørgsmålet.

Det offentlige i Portugal har i mange år forbrugt væsentlig mere, end der er inddrevet i skatter og afgifter.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer