Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Foz do Arelho – dagstur fra Lissabon til børnevenlig sandstrand med surfskole og anden vandsport

Lissabon-området byder på et stort udvalg af strande.

I umiddelbar nærhed (og med direkte togforbindelse) på Lissabonkysten vest for Lissabon findes populære sandstrande ved byerne Carcavelos, Parede, Estoril og Cascais

Strande ved Sintra
Længere ude mod Sintra, men stadig inden for en times kørsel (bedst med egen bil) fra Lissabon finder man Guincho stranden (5 km fra Cascais og 40 km fra Lissabon), Praia Adraga, Praia Grande og Praia Maca.

Strande ved Sølvkysten – Portugals Atlanterhavskyst
Lidt længere nordpå og stadig tæt på Lissabon, ligger Ericeira (strand 50 km fra Lissabon), Santa Cruz (strand 65 km fra Lissabon), Foz do Arelho (strand 95 km fra Lissabon) og São Martinho do Porto stranden (100 km fra Lissabon) som perler på en snor op langs Atlanterhavskysten.

Området langs Atlanterhavskysten kaldes også for Sølvkysten i Portugal og har i de senere år gradvist opnået større og større popularitet.

Se også: Bo på 4-stjernet hotel på Sølvkysten til rimelige priser.

Medvirkende årsag er prisniveauet for leje og køb af ferielejligheder på Sølvkysten, der er væsentligt lavere end ved de populære kystbyer på Lissabonkysten.

Herunder billeder fra Foz do Arelho stranden på Sølvkysten:


Børnevenlig strand ved Atlanterhavskysten – Foz do Arelho
Blandt de mange muligheder for at tage på strand-udflugt fra Lissabon, er Foz do Arelho stranden få kilometer vest for byen Caldas da Rainha blandt de mest børnevenlige.

Her er der både strand-adgang direkte ud til Atlanterhavets af og til kraftige bølger. Samtidig er der ind mod Óbidos Lagunen et roligt strandområde ideelt for børn.

Se fakta-side om den kendte Portugal strand Foz do Arelho.

I tilknytning til Foz do Arelho stranden og Óbidos lagunen finder man surfskoler og anden mulighed for vandsport.

En times surf school ved Foz do Arelho koster omkring €30 + leje af udstyr. Booker man flere timer, er der lavere priser.

Se mere om surfskoler og kitesurfing på ovenstående link. 



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer