Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Melodi Grand Prix 2013 uden Portugal og Polen

For Portugal og Polen vil Melodi Grand Prix 2013 i maj måned blive afholdt udelukkende foran fjernsynsskærmen.

Begge lande har valgt ikke at sende deltagere til det pan-europæiske event, der er blevet afholdt som Eurovision Song Contest siden 1956 (med Danmark som deltager siden 1957).

Sparehensyn årsag til afbud
Polen debuterede i 1994, mens Portugal har været med siden 1964.

Begge lande angiver de høje omkostninger som værende årsag til afbuddet. Der er desuden en vis frygt for at vinde blandt kriseramte lande, idet afholdelse af European Song Contest eventet, som påhviler vinderlandet, er en særdeles bekostelig affære.

Hverken Portugal eller Polen har dog nogen sinde vundet melodi Grand Prix, omend Polen fik en 2. plads i debut-året 1994.

Portugal deltog heller ikke i Melodi Grand Prix i årene 2000 og 2002. Polen deltog ikke i år 2012.

Melodi Grand Prix 2013 (MGP 2013) afholdes på Malmø Arena i Sverige på datoerne 14., 16 og 18. maj (finale).



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer